Få EU midler kræver dansk handling
Der er behov for investeringer i danske handelsveje.
Til søs, på land og i luften. Danmark modtager 5 pct. af EU-pulje på næsten 200 mio. euro til to jernbaneprojekter. Der er brug for bredere investeringer i dansk infrastruktur, mener Danske Havne.
Danmark har kun fået tilsagn om to projekter vedr. jernbane mellem Vamdrup og Vojens samt fra Ringsted til Rødby. World Economic Forums aktuelle analyse af landes konkurrenceevne viser, at der ikke er god sammenhæng mellem de danske transportformer.
Der er let adgang til de danske havne, men det er ikke nemt at komme dertil eller derfra på vej eller med tog. 80 pct. af dansk eksport går via en dansk havn. Derfor er sammenhængen vigtig.
Der er flaskehalse og spildtid i dansk infrastruktur. Ved i højere grad at sammentænke transportformer vil Danmark opnå en bedre konkurrenceevne og tiltrække mere gods og varer til værdiforøgelse på dansk jord, mener Danske Havne.