23948sdkhjf

Den nye Volvo FH-serie får offentlig premiere på IAA

Ti lastvogne fra den nye Volvo FH-serie vises frem på IAA i Hannover i september sammen med en række nye komponenter som I-Torque drivlinen og Volvo Trucks’ første Euro 6-motor.

Ti lastvogne fra den nye Volvo FH-serie vises frem på IAA i Hannover i september sammen med en række nye komponenter som I-Torque drivlinen og Volvo Trucks’ første Euro 6-motor.



De besøgende får her mulighed for på nært hold at se, hvad der gør den nye Volvo FH og Volvo FH16 toneangivende på globalt plan.

Den nye og helt redesignede Volvo FH-serie indeholder verdensnyheder inden for brændstofbesparelse sammen med forbedringer af køreegenskaber, ergonomi og sikkerhed. Alle topnyhederne udstilles i de separate fokusområder Brændstofeffektivitet, Arbejdsplads, Design, Køreegenskaber, Rumfornemmelse, Overnatning, Sikkerhed, Tryghed, Pålæsning og Driftstid. Lastvogne, komponenter, spektakulære videoer og interaktive funktioner giver de besøgende mulighed for at udforske alle aspekter af de nye lastvogne.

-Hos Volvo Trucks er vi selvfølgelig meget stolte over og spændte på at kunne vise offentligheden vores nye lastvogne for første gang. Den nye FH-serie repræsenterer mange års hårdt arbejde og nyskabelse, siger Claes Nilsson, direktør for Volvo Trucks. Resultatet er ingeniørarbejde og design i topklasse med det formål at øge produktiviteten og brændstoføkonomien og tiltrække de bedste chauffører.

Første Euro 6-motor

Den udstillede produktlinje omfatter også Volvo Trucks’ første Euro 6-motor. Det er en 13-liters 460 hk motor, Volvos mest populære lastvognsmotor, som er blevet forbedret yderligere for at møde de skrappe Euro 6-standarder. Sammenlignet med den nuværende Euro-5 standard er kvælstofemissionerne reduceret med næsten 80 %, og partikelemissionerne er halveret.

Teknisk nyskabelse som forbedrer brændstoføkonomien

Den nye Volvo FH er designet til at spare brændstof, og nogle af komponenterne som medvirker til dette vil blive præsenteret. Det gælder for eksempel den nye Volvo I-Torque drivline, hvor momentet er øget til 2800 Nm ved lave omdrejninger med fremragende køreegenskaber og lydsvag drift til følge. I-Torque systemets store moment er udviklet takket være to centrale komponenter – den nye D13 Euro 6-motor og en ny version af den automatiske I-Shift gearkasse med dobbeltkobling. Den nye gearkasse hedder I-Shift 2. Med denne enhed er Volvo Trucks den første producent, der installerer en automatisk gearkasse med dobbeltkobling i en tung lastvogn.

I-Torque reducerer brændstofforbruget med op til 4 %, mens I-See, en softwarepakke til I-Shift gearkassen, lagrer information om hældningen på bakkerne. Som en autopilot overtager I-See og I-Shift systemerne gearskiftet for at spare brændstof. I samarbejde reducerer I-Torque drivlinen, I-See og andre brændstofbesparende komponenter såsom en frakoblingsbar luftkompressor brændstofforbruget med op til 10 %, svarende til 4.100 liter brændstof om året for en gennemsnitlig eksportlastvogn.

Suveræne køreegenskaber

Verdens første lastvogn i det tunge segment med individuel forhjulsaffjedring (IFS) vises frem: En Volvo FH 4x2 trækker med en 500 hk 13-liters motor. Med IFS er forhjulene individuelt affjedret, hvilket giver i en mere rolig og stabil fremdrift på vejen. IFS er forbundet med tandstangsstyring, og det vil sige, at hjulene reagerer omgående – og det forbedrer igen følelsen af kontrol og kontakt med vejen. IFS vises også som en separat komponent.

Det nye førerhus – mere plads og mere komfort

En forandring, som vil være synlig for alle på Hannover-messen, er den nye Volvo FH-series umiskendelige profil, hvor lastvognen ser ud som om den er i fart. Dette indtryk er skabt af linjerne og formen på førerhusets paneler, for eksempel den øvre kant på hjulkassen som er vinklet fremad og nedad. En anden væsentlig designændring er A-stolpen, som er mere opretstående, hvilket gør Volvo FH førerhuset mere rummeligt end tidligere. Det nye interiør er en hel kubikmeter større, og det giver 300 liters ekstra oplagringsplads og øget ståhøjde.

I de nye Volvo-lastvogne har chaufføren det komfortabelt og kan være mere produktiv. På standen kan de besøgende se det ændrede interiør på tæt hold i et gennemskåret førerhus og undersøge de hundredevis af tekniske og designmæssige funktioner, der gør at den nye Volvo FH skiller sig ud som en effektiv arbejdsplads.

De besøgende kan også se, hvordan det nye førerhus kan fungere som et sted til afslapning og fritid. FH-seriens ryddelige og funktionelle design med dets lette ’skandinaviske’ interiør giver chaufføren gode muligheder for at hvile og slappe af. Køjesengen er gjort bredere til 815 mm, og nye madrasser er kommet til.

Volvo FH16 – lever op til ekstra store krav

Volvo FH16, Volvos stærkeste lastvogn med dens 16-liters motor, 750 hk og et moment på 3550 Nm, udstilles både som en 4x2 standardtrækker og en 8x4 tungtrækker. Volvo FH16 har i mange år været førstevalget for vognmænd, der stiller store krav til ydeevne, effektivitet, kraft og komfort – og den nye model tager denne ydeevne til et helt nyt niveau.

Den sikreste Volvo-lastvogn nogensinde

Med en bred vifte af tekniske systemer, der minimerer ulykker, og en stærk struktur, der beskytter føreren og andre personer imod påvirkninger, er den nye Volvo FH også den sikreste Volvo, der nogensinde er bygget. Den nye Volvo er blevet testet over 1.000 gange i computersimuleringer samt 20 gange i fuldskalaforsøg.

På IAA-standen vil der også være en crashtestet Volvo FH. Den modstod en kollisionstest svarende til en almindelig motorvejskollision mod et stationært objekt. Mange funktioner er blevet redesignet for at give maksimal synlighed og bidrage til et forbedret udsyn og kontrol for føreren. Blandt de nye funktioner er større vinduer, et redesignet instrumentpanel og slankere sidespejle, der alle bidrager til at reducere risikoen for kollisioner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125