23948sdkhjf

SAS overvejer nyt frasalg

Igennem de seneste 10 år har SAS solgt ud af aktiverne. Det har for så vidt været et spørgsmål om en tilpasning til skiftende strategier, men også i flere tilfælde for at fylde penge i en slunken pengekasse.

Igennem de seneste 10 år har SAS solgt ud af aktiverne. Det har for så vidt været et spørgsmål om en tilpasning til skiftende strategier, men også i flere tilfælde for at fylde penge i en slunken pengekasse.



Det må være det sidstnævnte ærinde at SAS er ude i, når selskabet i øjeblikket overvejer en outsourcing eller salg af SAS Ground Handling, der beskæftiger ca. 5.500 ansatte i Sverige, Norge og Danmark, oplyser check-in.dk.

Ifølge det svenske dagblad Dagens industri bekræftede SAS´ salg-og marketingdirektør Eivind Roald planerne om et frasalg af groundhandling-aktiviteterne på et møde i London med de skandinaviske handelskamre.

- Vi bliver nødt til at sænke vores faste omkostninger og få indrettet en mere fleksibel organisation. Denne proces er en måde at test om outsourcing kan skabe det. Men der er ingen beslutning truffet endnu," sagde Eivind Roald ifølge Dagens industri.

I SAS Ground Handling er der beskæftiget omkring 5.500 ansatte, hvilket svarer til omkring 40 procent af samtlige ansatte i koncernen.

Torsdag rykkede SAS ud med en mere officiel bekræftelse på, at frasalg eller outsourcing af SAS Ground Handling er en del af den igangværende indsats for inden udgangen af næste år at øge bundlinjen med 5 mia. svenske kroner. Det fastslog koncernpressechef Elisabeth Manzi overfor Bloomberg News.

Øvelsen omkring SAS Ground Handling vurderes ikke alene at handle om at sænke driftsomkostningerne. Det handler også om at styrke kapitalgrundlaget samt at reducere pensionsforpligtelserne, der første gang skal optages i regnskabsåret fra 1. november 2013 til 31. oktober 2014. Optagelsen af pensionsforpligtelserne forventes at ville belaste egenkapitalen i SAS så voldsomt, at der kan være behov for udvidelse af kapitalen.

Siden 2002 har SAS gennemført et omfattende salg af aktiver. I tre faser, først i 2002 og senere i 2005 og 2007 solgte SAS sin hotelkæde til Carlson Hotels Worldwide. Samtidig har SAS solgt ejerandele i flyselskaberne airBaltic, Estonian Air, British Midland, Spanair og Skyways. Heruodver er der frasolgt fragtagenturvirksomheden Cubic Air Cargo, ekspres- og kurervirksomheden Jetpak, European Aeronautical Group, SAS Media og SAS Facility Management.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047