23948sdkhjf

Stor-strejke lammer Lufthansa

Kabinepersonalet i det tyske luftfartsselskab Lufthansa har ved midnatstid natten til fredag for første gang nedlagt arbejdet over hele Tyskland i en strejke, der er planlagt til at vare i 24 timer.

Kabinepersonalet i det tyske luftfartsselskab Lufthansa har ved midnatstid natten til fredag for første gang nedlagt arbejdet over hele Tyskland i en strejke, der er planlagt til at vare i 24 timer.



Lufthansa har tidligere meldt ud, at selskabet aflyser 1000 af sine 1800 flyvninger fredag på grund af strejken blandt de 19.000 stewarder og stewardesser, som ventes at ramme omkring 100.000 passagerer.

Baggrunden for strejken er en overenskomst- og lønstrid.

Lufthansa siger, at konkurrencen på det internationale flymarked er så hård, at man ikke kan honorere kravene.

- Der har været kontakt (til ledelsen, red.), men ingen forhandlinger, siger en talsmand for kabinepersonalets fagforening, UFO, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er første gang nogensinde, at koncernen rammes af en national strejke blandt stewarder og stewardesser.

Efter to regionale arbejdsnedlæggelser, først i Frankfurt i sidste uge og i tirsdags både i Frankfurt, München og Berlin, blev den igangværende lønstrid mellem selskabet og de kabineansatte så fastlåst, at konflikten har spredt sig til hele landet.

De to dages arbejdsnedlæggelser kostede i alt over 500 aflyste flyafgange, hvilket gik ud over 90.000 passagerer.

- Vi kommer til at kæmpe, lige indtil Lufthansa vender tilbage til fair, acceptable forhandlinger, sagde en talsmand for UFO i weekenden.

Lufthansa-flyene mellem København og Frankfurt er aflyst fredag.

Men man kan - trods strejke - flyve mellem Billund og Frankfurt, da ruten flyves af et af Lufthansas Regional- og Partnerselskaber CityLine.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173