23948sdkhjf

Bencher skaffer møller til Thyborøn

Martin Bencher (Scandinavia) A/S er valgt som hovedleverandør til at varetage transporten af den kinesiske vindmølleproducent Envision Energy’s tovingede 3,6MW prototype projekt.

Martin Bencher (Scandinavia) A/S er valgt som hovedleverandør til at varetage transporten af den kinesiske vindmølleproducent Envision Energy’s tovingede 3,6MW prototype projekt.



Aftalen dækker ydelser fra rådgivning i forbindelse med transport og pakning til supervison af lastning hos kinesiske underleverandører af tårne og støbte emner, manualer og transportplanlægning, skibs chartering og havneoperationer i Danmark.

Projektet gennemgik en kritisk fase, da den 220 tons tunge nacelle blev løftet op med dunkrafte og lastet på to SPMT’ere (SelfPropelled Modular Transporters), kørt gennem Frederikshavn by til Oliehavnskaj, hvor nacellen blev lastet ombord på skibet Jumbo Spirit.

Da nacellen var forsvarligt lastet ombord på skibet sejlede Jumbo Spirit nord om Skagen til Thyborøn, hvor hun dokkede på Limfjordskaj. Nacellen blev losset til SPMT’erne, der i mellemtiden var blevet adskilt i Frederikshavn, lastet på trailere og herefter transporteret til Thyborøn for at blive samlet igen.

Nacellen, der i transportopsætning vejer 220 tons, er 13,1 meter lang, seks meter bred og 7,9 meter høj. Møllen er verdens første to-vingede 3,6 MW Turbine med to delte vinger, der opereres med et specielt og partiel drejbart vingesystem.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096