23948sdkhjf

Strid om Cimber-motorer

Uenighed om ejerskabet til en række motorer på tidligere Cimber Sterling-fly er endt i tre retssager.

Uenighed om ejerskabet til en række motorer på tidligere Cimber Sterling-fly er endt i tre retssager.



For at kunne holde så mange fly som muligt på vingerne i perioden op til sin konkurs den 3. maj, byttede Cimber Sterling rundt på motorer og andre vitale komponenter mellem alle sine 26 fly. 15 fly var leasede og en række banker og investeringsselskaber havde pant i de resterende 11 fly.

Flere leasingselskaber og panthavere har efter konkursen måtte erfare, at deres fly står uden vitale dele som motorer. I stedet er motorerne nu monteret på fly, som har en helt anden ejer. Kurator for boet efter Cimber Sterling mener, at en motor tilhører et fly, så snart det er blevet monteret på flyet.

Det betyder, at panthavernes fly i flere tilfælde pludselig ikke længere har motorer, og at de derfor ikke kan lejes ud til nye luftfartsselskaber.

I tre tilfælde er det ikke lykkedes kuratellet og panthaverne at komme overens. Derfor kører der nu to retssager i Fogedretten i Sønderborg og én retssag i Fogedretten i København om ejerskabet til en række flymotorer.

Kurator Lisa Bo Larsen fra Kromann Reumert fortæller, at en af de omstridte motorer er monteret på et af de CRJ-fly, som Cimber A/S har lejet hos kuratellet. Cimber A/S bruger flyene til at betjene en række feederruter for SAS.

Ejerne af motorerne har forsøgt at få Fogedretten til at tvinge kuratellet til at udlevere motorerne. Det er de ikke kommet igennem med. Kuratellet forhandler stadig med yderligere en række panthavere. Disse sager kan potentielt også ende i retten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078