Fuld kaptajn slingrede gennem Øresund
De danske myndigheder så undrende til, mens en beruset litauisk kaptajn sent lørdag aften slingrede sit skib ned gennem Øresund.
De danske myndigheder så undrende til, mens en beruset litauisk kaptajn sent lørdag aften slingrede sit skib ned gennem Øresund.
Syd for Amager slog politiet til, bordede skibet og udtog en alkoholmetertest på kaptajnen, der viste en promille på lige under to. Havde kaptajnens promille været over to, ville han have tilbragt natten hos politiet og kunne se frem til en fængselsstraf.
Coasteren Lisa var på vej ned gennem Øresund til Gdansk, da Søværnets Operative Kommando opdagede det slingrende skib i det trafikfyldte sund. SOK bad politiet gøre noget ved problemet, da de ikke kunne få
kontakt til skibet.