Ny asfalt lægges på hovedbanen i Aalborg Lufthavn
Det er natarbejde, når der i denne uge skal lægges ny asfalt på hovedbanen i Aalborg Lufthavn. Arbejdet må ikke påvirke flytrafikken.
Det er natarbejde, når der i denne uge skal lægges ny asfalt på hovedbanen i Aalborg Lufthavn. Arbejdet må ikke påvirke flytrafikken.
I alt lægges der ny asfalt på 2350 meter landingsbane. Colas rykker ind med otte store asfaltudlæggere, der følges tæt af 15 tromler, og imens kører 26 lastbiler i pendulfart mellem lufthavnen og et asfaltværk i Nørresundby.
Brand og Redning er også med i projektet og sørger for at køle asfalten ned. Sagen er den, at en for varm asfalt kan gøre alvorlige skader på flyenes dæk under landing. Så 18.000 liter vand sprøjtes ud på den nye asfalt som nattens sidste opgave.