23948sdkhjf

Unifeeder overtager hollandske Feederlink

Unifeeder og Feederlink går sammen for at danne stærk feeder- og shortsea-operatør i Nordeuropa.

Unifeeder og Feederlink går sammen for at danne stærk feeder- og shortsea-operatør i Nordeuropa.



Unifeeder A/S meddeler i dag, at selskabet har indgået en aftale om overtagelse af Feederlink Shipping & Trading b.v. (Feederlink) fra Irish Continental Group, plc (ICG).

Overtagelsen vil ifølge selskabet gøre Unifeeder i stand til fremover, at tilbyde et meget attraktivt feeder- og shortsea-netværk mellem de vigtigste havne i Nordeuropa baseret på effektiv operation, høj frekvens, konkurrencedygtige rater og en styrkelse af de to selskabers velkendte serviceniveau.

- Unifeeders overtagelse af Feederlink viser vores dedikation til løbende at forbedre det nordeuropæiske netværk og forsyne kunderne med attraktive transportmuligheder over hele regionen. Kombinationen af de to virksomheder vil gøre os i stand til at forbedre produktpaletten for kunderne, som i fremtiden vil opleve et bedre nordeuropæisk feeder og shortsea netværk, med bedre transit tider, større frekvens og havnedækning. At sikre konkurrencedygtigheden gennem

skalafordele, er til stor gavn for både Unifeeder og vore kunder – specielt i disse hårde tider. Denne transaktion har stor strategisk værdi for Unifeeder, og vi vil fortsat være på udkig efter muligheder som kan medvirke til den nødvendige konsolidering af feeder- og shortsea-markedet, så vi kan vedblive med at forsyne vores kunder med attraktive og konkurrencedygtige produkter, siger Unifeeder’s administrerende direktør, Jesper Kristensen.

Grundlagt i 1993

Unifeeder, som er en af Nordeuropas førende container logistik virksomheder, transporterer containere fra de store europæiske containerhavne i Belgien, England, Tyskland og Holland til mere end 35 regionale havne I England, Norden, Baltikum samt Rusland. Unifeeder’s feeder-aktiviteter suppleres af selskabets hurtigt-voksende aktiviteter inden for multimodale dør-til-dør containertransporter.

I 2011 opnåede Unifeeder en omsætning på ca. 3,2 mia. kroner.

Feederlink transporterer containere mellem de store containerhavne i Felixstowe og Rotterdam og de engelske havne Grangemouth, South Shields, Teesport og Immingham.

Feederlink blev grundlagt I 1993 (af nu afdøde Harry Kleipas) og har hovedkvarter i Rotterdam, i Holland og selskabet opnåede i 2011 en omsætning på ca. DKK 160 mio.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08