Norske protester
Kommuneplan truer ny Europavej i Norge
– Det er uhørt at en kommunalplan kan standse ni års planlægning af en Europavej. Samferdselsminister Marit Arnstad må på banen med det samme og få opklaret dette, siger adm. direktør Geir A. Mo fra Norges Lastebileier-Forbund. Myndighederne må sikre sig at bygningen af den næst vigtigste vej mellem Oslo og Stockholm bliver bygget så hurtigt som muligt.
Geir A. Mo mener det er ”helt utrolig” at en ny E18 gennem Follo kan blive standset af en politisk beslutning på kommunalt niveau. Dette vil medføre mange års forsinkelse.
– Det er en af de vigtigste veje mellem Oslo og Stockholm. Det er også en vigtig forbindelse mellem Østfold og Oslo. Trafik er en helhed og her har Statens Vegvesen allerede lavet et tilstrækkeligt grundigt arbejde og undersøgelse. Det er ikke tid for flere undersøgelser nu - der skal handles, fortsætter Mo.
Vegdirektør Terje Moe Gustavsen og Vegdirektoratet havde forleden et møde med de lokale politikere. Ud fra hvad man kunne læse på nettet er der vilje til hurtigt at se på beslutningen en gang til.
– Det er godt at se at samferdselsminister Marit Arnstad i Aftenposten siger at hun er åben for brug af en statslig reguleringsplan i denne sag. På det punkt har hun Norges Lastebileier-Forbund fulde støtte, siger Mo.