23948sdkhjf

Keld Hansen fejrer 40 års jubilæum

Keld Hansen, kan den 1. september 2012 fejre sit 40 års Jubilæum hos Motorships Agencies A/S, København.

Keld Hansen, kan den 1. september 2012 fejre sit 40 års Jubilæum hos Motorships Agencies A/S, København.



Det hele startede med en elevplads hos Franck & Tobiesen i 1965. Efter endt læretid samt aftjent værnepligt i Søværnet gik turen videre til et af datidens store linieagenturfirmaer, Alfred Hansen Linieagenturer A/S.

Derefter blev det til et kort ophold hos L.B. Nielsen & Co., hvorfra han kom til Motorships Agencies A/S., den 1. september 1972.

Keld Hansen har prøvet kræfter med det meste indenfor shipping hos Motorships Agencies A/S, men

er i dag nok mest kendt for sin store erfaring indenfor projektlaster til Canada, USA, Indien, Saudi Arabien samt Afrika.

I juni 1991 optog den hidtidige eneejer N.P. Jensen, Keld Hansen som aktionær i Motorships

Agencies A/S sammen med Per -Bjørn Simon og Helge Højgaard. I juni 2000 overtog Keld Hansen og Helge Højgaard samtlige aktier i Motorships Agencies A/S,hvorefter Keld Hansen i juni 2006 overtog samtlige aktier i firmaet.

Keld Hansen er nyudnævnt honorær konsul for den vestafrikanske stat Sierra Leone.

Fritiden har hovedsagelig været brugt til diverse sportsaktiviteter såsom svømning, vandpolo (heraf navnet "hvalen"), håndbold, fodbold og badminton er nu blevet afløst af henholdsvis fitness og golf.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078