Retsgrundlaget er uklart, hvis danske vognmænd kører over grænsen med modulvogntog - selv hvis de lever op til de tyske krav.

Sommeren 2012 blev præget af en pludselig og uforståelig svensk beslutning om at forbyde vogntog på over 40 ton at krydse den svenske grænse. I mange år havde større lastbiler ellers problemfrit krydset grænsen, og den nye tilgang kostede vognmænd og transportkøbere dyrt. Sverige har nu igen åbnet vejene for de tungere vogntog, men episoden gør transportbranchen betænkelig.

- På baggrund af den svenske sag frygter vi en ny grænseproblematik ved den dansk-tyske grænse ved kørsel med modulvogntog, siger adm. direktør Jacob Chr. Nielsen fra vejgodstransportens brancheorganisation ITD.

Problemerne opstår på grund af manglende klarhed over retsgrundlaget ved international kørsel med de 25 meter lange modulvogntog.

Budskabet fra EU-Kommissionen er i løbet af de senere måneder ellers blevet klarere: Transportkommissær Siim Kallas har slået fast, at EU’s vægt- og dimensionsdirektiv ikke hindrer grænseoverskridende transporter med køretøjer, der falder uden for de gængse standard-definitioner i direktivet.

Det betyder, at hvis to lande har forsøg med modulvogntog, som Danmark og Tyskland hver især har det, så kan køretøjerne krydse grænserne, forudsat at lastbilerne lever op til reglerne i begge lande.

- Ligesom i Sverige er der ikke skrevet nogen aftale ned mellem de danske og tyske myndigheder. Så hvem kan garantere, at et modulvogntog ikke bliver stoppet af en tysk betjent og ender med en bøde ved første retsinstans lige som i Sverige? Sker det, vil det koste vognmænd og transportkøbere dyrt, og det vil være et tilbageslag for de effektive og miljøvenlige modulvogntog, siger Jacob Chr. Nielsen.

I et brev til den danske transportminister Henrik Dam Kristensen opfordrer han derfor ministeren til sammen med sin tyske kollega Peter Ramsauer at offentliggøre en fælles udmelding, som tydeligt legitimerer den grænseoverskridende kørsel med modulvogntog mellem Danmark og Tyskland.

- Vi har medlemmer, som har vist interesse, men som tøver, bl.a. på grund af det uklare retsgrundlag. De tyske krav kræver betydelige investeringer, og sporene fra Sverige skræmmer, konstaterer Jacob Chr. Nielsen.