23948sdkhjf

Trafikstyrelsen hjælper i forvirringen

Der er tilsyneladende mange danske chauffører og vognmænd, der har fået det nye/gamle svenske regelsæt galt i halsen.

Der er tilsyneladende mange danske chauffører og vognmænd, der har fået det nye/gamle svenske regelsæt galt i halsen.



Mange tror nemlig fejlagtigt at det der foreligger nu, kun gælder dansk indregistrerede lastvogne, som kører ind i Sverige, så f.eks. tyske, polske m.v. indregistrerede lastvogne ikke må køre med mere end 40 ton vogntogsvægt i Sverige og for den sags skyld også i Danmark. Ligesom det også er en udbredt opfattelse at de ikke må køre med modulvogntog på 60 ton i Danmark og Sverige.

TTN har spurgt bilinspektør i Trafikstyrelsen Peter Dyrelund om hvordan det forholder sig - og svaret er helt klart:

Modulvogntogsbekendtgørelsens § 5 indeholder følgende:

Stk. 5. Såfremt der på den udenlandske bils registreringsattest fremgår en lavere vogntogsvægt, end der ønskes anvendt ved kørslen i Danmark, skal der under kørslen medbringes dokumentation fra en synsvirksomhed for, hvilken vogntogsvægt der er teknisk tilladt.

- Det kan være en dansk eller en udenlandsk synsvirksomhed, der har udfærdiget dokumentationen for, at lastbilen – teknisk – må køre med en større vogntogsvægt, end den er registreret til i sit hjemland. Og så er det altså godt nok, siger Peter Dyrelund.

Samme princip kan også benyttes for ikke-modulvogntog. Når blot der er bevis for, at lastbilen kan klare den vogntogsvægt, som man i praksis benytter (uanset hvad den er registreret til i hjemlandet grundet lokale begrænsninger), så er der jo ikke noget problem.

Således gælder det også at udenlandske lastvogne fra andre lande end Danmark, Finland og Norge gerne må køre med mere end 40 ton vogntogsvægt i Sverige, når de ellers opfylder de tekniske krav i h.h. til svensk lovgivning.

- Ja, selvfølgelig. Der er ikke noget med ”bilaterale aftaler”. Hvis man opfylder det pågældende lands bestemmelser, så må man naturligvis køre der.

Mange tror at man kan holde f.eks. østeuropæiske transportører ude med vogntog som vejer mere end 40 ton, og at det er lavet for at ramme den østeuropæiske konkurrence.

- Det svarer til det første spørgsmål. Jeg har også haft vognmænd i telefonen, der påstår at kende reglerne bedre end jeg, og som siger, at udenlandske vognmænd ikke må køre efter danske regler i Danmark. Hvis de kommer fra Tyskland, kan de selvfølgelig kun køre derigennem efter de tyske regler (40 ton), men når de kommer til Danmark, kan de læsse yderligere (eller indgå i modulvogntog) på lige fod med danskere, slutter Peter Dyrelund.

Det betyder at modulvogntoget som ses på billedet, hvor trækkeren er tysk registreret gerne må køre i lande som Danmark, Finland, Norge og Sverige, hvis ellers den tekniske dokumentation er i orden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093