Tyske forventninger skrumper
Det tyske erhvervstillidsindeks, Ifo, ser skidt ud.
Det tyske erhvervstillidsindeks, Ifo, ser skidt ud.
Ifølge Bloomberg forventede 37 analytikere et indeks på 102,7, men tallet landede på 102,3.
Dermed er det tyske erhvervslivs fremtidsforventninger faldet måned for måned siden april, hvor indekstallet lå på 109,8.
Ifo er en måling blandt omkring 7000 tyske virksomheder, der giver et billede af det tyske erhvervslivs forventninger til det tyske forretningsklima fremadrettet. Virksomhederne vurderer til dels det nuværende forretningsklima, og til dels deres forventninger til de næste seks måneder.
Da Tyskland er Europas økonomiske motor, og Tyskland især er drevet af erhvervslivets eksport, følges Ifo tallene med spænding af markederne.