23948sdkhjf

Volvo introducerede Time Machine

Volvo Trucks introducerede på Elmia 2012 Time Machine Limited Edition.

Volvo Trucks introducerede på Elmia 2012 Time Machine Limited Edition.



Tiden har formet Volvo FH til en af de førende lastvogne, når det gælder brændstofeffektivitet og pålidelighed, og Volvo Trucks fejrer 500.000 solgte enheder med en helt særlig specialmodel: Time Machine Limited Edition baseret på Volvo FH og Volvo FH16.

- The Time Machine Limited Edition er resultatet af konstant innovation og raffinement for at understøtte vognmænd og chaufførers behov og krav. Med high performance-teknologi i både standard og valgfri pakker giver denne forbedrede Volvo FH en lettere, sikrere og mere effektiv hverdag på arbejdet. Den eksklusivitet og komfort, som den brede vifte af indvendige og udvendige detaljer giver, gør lastbilen til en virkelig unik og givende oplevelse, forlød det fra Volvo ved introduktionen på Elmia Lastbil 2012 i Jönköping.

I løbet af de seneste 20 år er Volvos motorer blevet 1 procent mere effektive hvert år, og i løbet af 30 år er emissionerne reduceret med 40 procent.

I-Shift gearkassen, forbedrede motorer, spoilerpakke, Dynafleet og andre forbedringer har bidraget til at gøre Volvo FH førende inden for brændstofeffektivitet i fjerntransportsegmentet.

Time Machine Limited Edition fås som både trækker og forvogn: Volvo FH med Globetrotterførerhus alternativt Globetrotter XL og motoreffekter på 420 til 540 hk eller som Volvo FH16 med Globetrotterførerhus alternativt Globetrotter XL og motoreffekter i segmentet fra 540 til 700 hk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094