Verizon køber Hughes Telematics
Købet af Hughes giver Verizon nye muligheder på markedet for telematics-løsninger til bil og transportbranchen.
Verizon udsender samtidig nye versioner af Verizon Fleet Control og Field Force Manager, der imødekommer behovet for effektiv og produktiv styring af mange enheder inden for bl.a. transportbranchen.
Hughes Telematics er en af verdens førende leverandører af bl.a. connected services til transportbranchen. Købet er afgørende for Verizons strategi om at tilbyde platformbaserede løsninger, der er skræddersyede til udvalgte industriområder.
- Kombinationen af Verizons globale IP-netværk samt cloud-, mobility- og sikkerhedsløsninger med Hughes Telematics fleksible service-platform giver os et stærkt udgangspunkt. Ikke bare på automotive- og transportområdet, men også når det gælder mobile sundhedsløsninger (mHealth), asset tracking og home automation, siger John Stratton, president for Verizon Enterprise Solutions.