23948sdkhjf

Ny fireakslet tippeladstrailer til Henrik Maarth

Vognmand Henrik Maarth, Maarth Transport A/S har for nylig hentet denne nye fireakslede Kel-Berg tippeladstrailer hjem til Sydsjælland fra Lastas Kel-Berg A/S i Hedensted.

Vognmand Henrik Maarth, Maarth Transport A/S har for nylig hentet denne nye fireakslede Kel-Berg tippeladstrailer hjem til Sydsjælland fra Lastas Kel-Berg A/S i Hedensted.



Der er tale om en solid 37 m3 tippeladstrailer til transport af jord, sand og grus, med en tilladt totalvægt på 48.000 kg og et bogietryk på 30.000 kg. Den er opbygget på et chassis af finkornsstål 690 med specielle forstærkninger, der gør chassiset meget stabilt, og kører på 4 stk. 9 tons SAF aksler med skivebremser og bl.a. RSP (ESP på trailer) samt original luftaffjedring. Første aksel er løftbar og fjerde aksel er både selvstyrende og løftbar med elbetjening.

I forenden er monteret arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder og arbejdslys.

Lastas Kel-Berg A/S har opbygget tipkassen i 40 mm indvendigt forstærkede aluminiumsplanker med ekstra forstærket 7 mm bund og 4,5 mm inderside samt polyethylen på bund og sider. Kassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er flyttet 300 mm frem for at give 10 % ekstra åbning ved aflæsning. Toppen dækkes af en kraftig rullepresenning med rør.

Den nye tiptrailer er solgt af Anders K. Larsen fra Lastas Kel-Berg A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126