23948sdkhjf

Tilladelser for godstransport på varebiler

Transportminister Henrik Dam Kristensen lytter til kritik og vil nu bede Vejtransportrådet om at vurdere fordele og ulemper ved en tilladelsesordning for varebiler.

Transportminister Henrik Dam Kristensen lytter til kritik og vil nu bede Vejtransportrådet om at vurdere fordele og ulemper ved en tilladelsesordning for varebiler.



Dele af den danske vognmandsbranche har sammen med fagforbundet 3F Transport i en årrække talt for, at godskørsel på varevogne skal omfattes af den tilladelsesordning, som gælder for lastvogne. Men Trafikstyrelsen vurderede i februar i år i et notat, at de administrative byrder og de økonomiske omkostninger langt overgik fordelene ved en udvidet tilladelsesordning.

Den udmelding har vognmandsorganisationen Dansk Transport & Logistik (DTL) ikke taget for gode varer og i juni sendte DTL sit eget notat til transportminister Henrik Dam Kristensen. DTL-notatet har nu fået transportministeren til i et brev til DTL og 3F at love, at han vil bede Vejtransportrådet om en vurdering af fordele ved en tilladelsesordning for varebiler, der kører med gods for fremmed regning.

Under 5.000 virksomheder

- Som reaktion på styrelsens notat, kunne DTL i juni måned færdiggøre et notat, der nøje analyserer omkostningerne. Af vores beregninger fremgår det, at antallet af virksomheder, der kører gods med varebil for fremmed regning, vurderes til en fjerdedel af det, som Trafikstyrelsen var kommet frem til – nemlig godt 4.000 virksomheder, der i givet fald skulle underlægges krav om vejtransporttilladelse, forklarer erhvervspolitisk chef for DTL Ove Holm.

Han peger samtidig på, at en hel del de lastbilvognmænd, der er har tilladelse til godstransport for fremmed regning, også anvender køretøjer under 3500 kilo totalvægt. Her vil de ekstra administrative byrder ved at forvalte en godkendelsesordning for varebiler være minimale.

En fjerdedel omkostninger

DTL har beregnet, at ved det maksimale antal virksomheder på godt 4.000, som vil skulle have tilladelse, vil de årlige administrationsomkostninger udgøre knapt en fjerdedel af det, som Trafikstyrelsen nåede frem til i sit notat – nemlig 17 mio. kr.

- Vi har også gjort ministeren opmærksom på, at der ifølge Sveriges Åkeriföretag til sammenligning kun er 6.900 varebiler indregistreret til godstransport i Sverige. DTL finder det ikke sandsynligt, at Danmark skulle ligge på et markant højere niveau end Sverige, hvad angår antal varebiler, som skal have tilladelse, siger Ove Holm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096