23948sdkhjf

Langsigtet fragt-strategi dæmper fragtnedgang i Schiphol

Den hollandske storlufthavn Amsterdam Airport Schiphol oplevede et fald i fragtomsætningen på 3,2 procent i første halvår.

Den hollandske storlufthavn Amsterdam Airport Schiphol oplevede et fald i fragtomsætningen på 3,2 procent i første halvår.



Der blev omsat totalt 729.174 tons luftfragt i Schiphol i første halvår i år. Det er en nedgang på 3,2 procent i forhold til første halvår 2011. Men lufthaven understreger selv, at den performer bedre en gennemsnittet af europæiske lufthavne, når det gælder luftfragten.

Eksporten udgør 48,7 procent af godsomsætningen og udvikledede sig en anelse bedre end importen, der faldt med 3,5 procent i perioden.

Schiphol kan dog glæde sig over en lille vækst i slutningen af første halvår. I juni øgedes volumen med 0,4 procent i forhold til samme måned året før. Dermed bekræftes en stigende tendens, der startede i april.

Fjernøsten er fortsat Schiphols vigtigste marked med en andel på 38,6 procent. Men volumenerne faldt her hele 11,48 procent i første halvår 2012, sammenlignet med 2011. Til sammenligning udgjorde Asien i gennemsnit en andel på 40 pct. i hele 2011. USA faldt med 6,8 pct.

Men stærk vækst på det europæiske marked trak i den modsatte retning med en vækst på 53 procent i første halvår, sammenlignet med samme periode i 2011. En væsentlig forklaring på den store fremgang her skyldes, at Airbridgecargos flyvninger via Moskva nu går via Schiphol.

Schiphol håndterede i alt 7636 fragtflyvninger i første halvår i år – en lille fremgang på 0,5 pct.

- Selv om vores samlede fragtomsætning er faldet lidt i forhold til 2011, så er vi den lufthavn, der har klaret sig bedst blandt Europas tre største luftfragtslufthavne og bedre end det europæiske marked som helhed, der er faldet med 4,9 pct, udtaler senior VP Cargo, Enno Osinga, fra Amsterdam Airport Schiphol.

Han noterer, at luftfragtsmarkedet virker mere stabilt i 2012, sammenlignet med de foregående år.

- De økonomiske faktorer, der aktuelt påvirker luftfragtsmængderne ligger uden for vores kontrol. Derfor fokuserer vi i stigende grad på de langsigtede forhold og tiltag, som vi kan påvirke positivt fremadrettet, siger Osinga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066