1. juli 2012 trådte en ny bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods i kraft.

Bekendtgørelsen er i væsentlige træk en videreførelse af den tidligere bekendtgørelse og indeholder bl.a. regler om, hvornår en virksomhed skal udpege en sikkerhedsrådgiver, og hvilke opgaver sikkerhedsrådgiveren skal løse ved transport af farligt gods ad vej og jernbane.

Landevejstransport af farligt gods er reguleret af internationale konventioner, herunder den såkaldte ADR-konvention, der er gældende for alle lande i EU. Konventionen er indarbejdet i dansk lovgivning ved bekendtgørelse nr. 818 af 28. juni 2011 om vejtransport af farligt gods.

I bilagene til ADR-konventionen findes en oplistning af de stoffer og genstande, der kan betegnes som farlige, og som derfor er underlagt særlige regler ved transport. Det gælder bl.a. eksplosive stoffer og genstande, gasser, brandfarlige væsker, giftige stoffer, smittefarlige stoffer, radioaktive stoffer, ætsende stoffer mv.

Transport af sådant gods er selvsagt forbundet med en vis risiko, og for at forebygge uheld stilles der fra lovgivers side krav om, at transporten skal ske under supervision af en sikkerhedsrådgiver.

Som udgangspunkt er alle virksomheder, der beskæftiger sig med vejtransport af farligt gods, forpligtet til at udpege en sikkerhedsrådgiver. Afgørende for, om virksomheden er omfattet af reglerne, er de opgaver, virksomheden beskæftiger sig med, og mængderne af det farlige gods, der transporteres.

Ikke kun egentlige transportvirksomheder, men også afsender- og modtagervirksomheder er omfattet. Det betyder, at virksomheder, der arbejder med klassificering, emballering, mærkning, på- og aflæsning af farligt gods, således også er underlagt reglerne og dermed skal have tilknyttet en sikkerhedsrådgiver.

Hvis omfanget af det farlige gods, der transporteres, ikke overstiger den såkaldte frimængde, behøver virksomheden ikke at udpege en sikkerhedsrådgiver. De forskellige mængdegrænser afhænger af godsets farlighed og er fastsat i ADR-konventionens underafsnit 1.1.3.6.

Virksomheden udpeger selv sin sikkerhedsrådgiver. Det eneste krav er, at sikkerhedsrådgiveren skal have bestået en eksamen inden for området. Rådgiveren kan enten være ansat i virksomheden eller være tilknyttet som ekstern konsulent.

Når virksomheden har valgt, hvem der skal varetage opgaven som sikkerhedsrådgiver, skal ledelsen orientere Beredskabsstyrelsen.

Sikkerhedsrådgiverens primære opgave er at forebygge uheld i forbindelse med transport af farligt gods samt at beskytte bl.a. personer og miljø.

Således skal sikkerhedsrådgiveren påse, at reglerne overholdes og om nødvendigt indføre procedurer for, hvordan sikkerheden optimeres. Herudover skal sikkerhedsrådgiveren sørge for, at virksomhedens medarbejdere er tilstrækkeligt uddannet til at varetage de forskellige opgaver, der er tilknyttet transport af farligt gods.

Hvis uheldet alligevel skulle ske, er det sikkerhedsrådgiverens opgave at undersøge omstændighederne ved uheldet, udarbejde en rapport herover og følge op med forebyggende tiltag. Dette gælder, uanset om uheldet har forårsaget skade på personer, ejendom, miljø mv., eller om der blot er tale om, at godsets emballage er blevet beskadiget og dermed har haft indflydelse på transportens sikkerhed.

En gang om året skal sikkerhedsrådgiveren udarbejde en rapport om virksomhedens aktiviteter i forbindelse med transport af farligt gods og om sikkerhedsrådgiverens rolle i forbindelse hermed.

Det er virksomhedens ansvar, at der udpeges en sikkerhedsrådgiver, og at denne opfylder de forpligtelser, der er pålagt rådgiveren. Endvidere er det virksomhedens forpligtelse at sikre, at sikkerhedsrådgiveren reelt har mulighed for og er i stand til at varetage sine opgaver.

Selvom det således er virksomheden, der bærer ansvaret på sine ”skuldre”, må man sige, at det er i alles interesse, at sikkerhedsrådgivere inddrages aktivt i processen ved transport af farligt gods, således at risikoen for uheld minimeres.