Skadekrav: Dansk speditionsfirma taber regressag mod kollega i branchen. Osten var for varm.

Det er desværre almindeligt forekommende, at transportfirmaer, der præsentereres for et skadekrav fra gode kunder, er lige lovligt hurtige til at anerkende kravet uden at sikre sig, at dette kan videresendes til næste led i kæden - eller at transportørens eget forsikringsselskab er forpligtet til at kompensere tabet.

Transportøren har i den forbindelse en forpligtelse til – ikke mindst i egen interesse – at påse, at beviserne for skaden er til stede eller bliver sikret, oftest i form af survey. Sker det ikke, risikerer transportøren selv i sidste ende at stå med Sorteper.

Sø- og Handelsretten har netop afsagt dom i en sag, der angik en CMR-transport af et parti ost, som ved ankomsten brev afvist af den græske modtager under angivelse af, at osten havde en for høj temperatur.

Et dansk speditionsfirma havde for et mejeri på Bornholm påtaget sig en CMR-transport af 22. paller ost fra Klemensker, Bornholm, til en modtager i Grækenland. Speditøren havde ved booking note af 4. juni 2010 med angivelsen ”TEMP +3 - +6 degrees c” antaget en anden speditør (i det følgende ”transportfirmaet”) til at udføre transporten fra transportørens lager i Hvidovre til modtageren i Grækenland.

Transportfirmaet havde ved mail af 10. juni 2010 antaget et dansk vognmandsfirma til at udføre transporten for sig.

Speditøren udfærdigede i forbindelse med sin afhentning af godset den 9. juni 2010 et CMR-fragtbrev, hvori var anført: ”Temperatur +3 til +6 g C”.

Speditøren kørte godset til Hvidovre, hvor det den 10. juni 2010 omkring klokken 12 på transportørens plads blev omlastet direkte fra speditørens trailer til den trailer, hvormed vognmandsfirmaet skulle transportere det til modtageren i Grækenland. Her ankom det den 16. juni 2010, men blev nægtet modtaget under henvisning til, at modtageren havde målt temperaturen i ostene til 12-17°.

Transportfirmaet skrev i e-mail af 17. juni 2010:

”Som tidligere informeret i går er bilen afvist grundet temperaturer på ost har vist temperaturer på mellem 12-17 C. Bilen skulle iflg. instruktion og cmr køre på +3-+6 grader, og vi må holde jer ansvarlige for eventuelle krav.

I bedes straks sende forsikringsoplysninger til os og du bedes undersøge med dit forsikringsfirma om de vil have survey i Grækenland eller om godset skal retur. Lad mig høre snarest.”

Chaufføren kørte godset tilbage til Danmark, hvor det ankom til Hvidovre den 24. juni 2010 om morgenen. Mejeriet sendte senere en faktura på 290.492,55 kr. til speditøren til dækning af omkostninger til ompakning, returtransport, salg med kortere holdbarhed mv.

Speditøren har viderefaktureret beløbet til transportfirmaet og modregnet et beløb på 190.480,47 kr., svarende til transportørens påstand under den senere sag.

I Sø- og Handelsretten blev fremlagt diverse prints og grafer fra to følere i den køletrailer, der blev brugt under kørslen fra Bornholm til Hvidovre og igen fra Danmark til Grækenland.

Et survey-firma udførte ved tilbagekomsten til Hvidovre den 24. juni 2010 en undersøgelse af skadesforløbet og anførte bl.a. herom følgende:

”Læssemåden med store luftpassager ved hver række paller giver den relativt kolde luft fra kø-leanlægget mulighed for at returnere til køleanlæggets termostatføler uden at have været hele vejen gennem traileren og på den måde ”snyde” termostaten til at tro, at temperaturforholdene i kølekassen er OK.

Indstillingen af køleanlægget på ”start/stop-modus” bevirker, at der vil være hyppige perioder, hvor køleanlæggets blæsere ikke cirkulerer luften inde i kølekasse og på den måde ”lander” luften så den har ens temperatur overalt i kølekassen.

Ovennævnte to punkter, samt omgivelsestemperaturen i det sydlige Europa i det tidsrum, hvor transporten blev udført, giver rig mulighed for, at der i den ende, der er længst fra køleanlægget (bagerste del) opstår langt højere temperaturer end det køleanlæggets termostat er indstillet til.

Beskadigelsernes opståen henføres dermed til ”uhensigtsmæssig stuvning og anvendelse af køleanlæg”.

For Sø- og Handelsretten nedlagde transportøren påstand om betaling af de godt kr. 190.000, som var det beløb, speditøren selv havde kompenseret sin kunde, og herunder nedlagde blandt andet transportfirmaet påstand om, at vognmandsfirmaet skulle friholde transportfirmaet, hvis sidstnævnte blev dømt.

En medarbejder fra speditionsfirmaet forklarede blandt andet i retten, at transportfirmaet fik instruks om, at temperaturen skulle være 3-6 grader, og han forklarede, at det var op til vognmanden selv at afgøre, hvordan denne temperatur skal holdes. Normalt ville man vælge den billigste metode, som er start/stop.

I Grækenland, hvor der kan være temperaturer på op til 40 grader om sommeren, ville han dog selv vælge non-stop, som normalt vælges ved høje udendørstemperaturer, når der stilles krav om, at varen skal have en lav temperatur.

Set-point angiver, ved hvilken temperatur køleanlægget i lastrummet skal begynde at køre, når man kører med start stop. Der er typisk en margin på + / - 2 grader.

Ved et interval på 3-5 grader sættes setpoint til 2 grader. Så vil temperaturen kunne gå op til 4 grader. Teoretisk kan temperaturen så også gå ned til 0 grader, men i praksis svinger temperaturen kun opad.

Ved omlastningen var setpoint på køletraileren ifølge den fremlagte graf sat på 5 grader, således at temperaturen kunne svinge mellem 4 og 7 grader. Grafen viser endvidere, at set-point under transporten blev sænket til 4 grader.

Han opfordrede transportfirmaet til at få foretaget survey på stedet i Grækenland. Transportørens forsikringsselskab skulle i så fald have stået herfor. Transportfirmaet fandt imidlertid ikke survey nødvendigt.

Den efterfølgende besigtigelse i Danmark foregik hos speditøren, hvor en repræsentant for survey-firmaet og en repræsentant fra Speditøren var til stede. De modtog fra Mejeriet en faktura på 290.492,55 kr. og reflekterede ikke nærmere over, om beløbene var rigtige. De så rimelige ud, og speditøren sendte en tilsvarende faktura til transportøren.

Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at godset ankom til modtageren i Grækenland, men at modtageren ikke ønskede at modtage godset og som begrundelse herfor angav, at godset efter modtagerens opfattelse havde for høj temperatur.

Efter bevisførelsen fandt retten det imidlertid ikke bevist, at godset var beskadiget ved ankomsten til modtageren i Grækenland, ligesom det ikke fandtes godtgjort, at godset herved var værdiforringet, endsige at en eventuel værdiforringelse udgjorde det beløb, som speditøren har skaffet sig ved modregning over for transportøren.

Med henblik på at dokumentere de nævnte forhold, burde der efter rettens opfattelse i forbindelse med modtagelsen være foretaget survey, ligesom der med henblik på at begrænse tabet, burde være foretaget undersøgelser af mulighederne for at foretage dækningssalg af osten i Grækenland.

Oplysningerne om den græske modtagers beskrivelse af hændelsesforløbet ved modtagelsen af ostene, herunder de påståede resultater af målinger af temperaturen i oste, som i ventetiden hos den græske modtager var blevet udsat for varmepåvirkning, udgjorde ikke bevis for, at godset var beskadiget.

Resultatet blev således, at speditøren fik medhold i, at speditøren havde været uberettiget i at modregne erstatningskravet, ligesom et supplerende beløb speditøren havde krævet ikke blev godkendt.