Man må til stadighed undre sig over nogle af de ting, der foregår rundt omkring på de europæiske landeveje.

Politikere og emsige politifolk lægger næsten dagligt sten i vejen for en gnidningsfri afvikling af transporten.

Seneste eksempel er svensk politi, der pludselig fandt ud af, at stoppe lastbiler i international trafik med over 40 tons vogntogsvægt.

Det er ren Kling og Klang.

I årevis har det ikke været noget problem, og når man tager i betragtning, at svenskerne ellers er glade ved modulvogntog og endda kører forsøg med både 60 og 90 tons tunge vogntog, kan man kun undre sig over fremgangsmåden.

De danske organisationer vågnede hurtigt fra sommerdvalen, og nu synes også den svenske infrastrukturminister at vågne op til dåd. Så må vi håbe, at hun lader kræfterne spille overfor Kling og Klang.

Desværre er det ikke en én gangs foreteelse. På de europæiske veje og i parlamenterne findes der masser af betjente og politikere, hvis yndlingsaversion tilsyneladende er lastbiler, og som forsøger at lægge hindringer i vejen for lastbiltransporten.

Og vi behøver ikke gøre os bedre herhjemme end vi er. I vore medier har vi løbende beskrevet urimelige sager, som dygtige advokater heldigvis kan redde vognmændene ud af igen. Men hvorfor behøver det overhovedet komme så vidt?

Vi griber lige fat i en af branchens slogans: Vi kører ikke for sjov. Det er hårdt arbejde at drive vognmandsforretningen og det er sværere end det ser ud, at køre lastbil.

Politikerne bør derfor sikre de nødvendige rammevilkår, så transport kan udføres nemt, effektivt og miljørigtigt, mens politiet skal fokusere på trafiksikkerheden og komme snyderi og svindel til livs på vejene.

Så kan størstedelen af transportbranchen koncentrere sig om at gøre det, de er gode til: levere samfundsnyttige transportløsninger.