23948sdkhjf

Tidligere Cimber-chef er igen på banen

Siden Cimber Sterling gik konkurs i maj måned, har selskabets sidste topchef, 61-årige Jan Palmér, gået rundt i hjemmet i Stockholm og lagt planer for hvordan han kan komme i luften igen.

Siden Cimber Sterling gik konkurs i maj måned, har selskabets sidste topchef, 61-årige Jan Palmér, gået rundt i hjemmet i Stockholm og lagt planer for hvordan han kan komme i luften igen.



Sammen med Mikael Wångdahl, der var administrerende direktør i Cimber-søsterselskabet, Skyways, der gik konkurs få uger senere, har han stiftet selskabet Sky4u AB.

De har ikke de præcise planer for selskabets fremtid på plads endnu, men én ting er sikkert. De skal ikke starte et nyt luftfartsselskab, der selv sælger billetter og konkurrerer med selskaber som SAS og Norwegian.

- Vi har ikke planer om sædvanlig flytrafik. Vi skal ikke sælge billetter selv. Det har vi ikke de finansielle forudsætninger til. Det er noget helt andet at konkurrere på det marked, siger Jan Palmér til Check-in.dk.

I stedet vil Palmér og Wångdahl være wetlease-operatør for andre flyselskaber. Primært på det svenske marked.

- Vi ser på mulighederne inden for ACMI-produktion (aircraft, crew, maintenance, insurance) for ruteflyselskaber eller charterselskaber i Sverige, siger Jan Palmér.

Dermed ligner de to svenskeres projekt en tro kopi af danske Cimber A/S, der er stiftet af de tidligere Cimber Sterling-folk Jacob Krogsgaard og Jørgen Nielsen. Cimber A/S beskæftiger fem CRJ-fly og en ATR-72, som selskabet opererer på en række mindre feederruter for SAS. Og det er samme model, som Jan Palmér har i tankerne.

- Vi kigger på fly til mellem 50 og 120 passagerer, siger Jan Palmér, der samtidig afviser, at Sky4u skal være produktionsselskab for Flybe’s entré på det danske indenrigsmarked.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078