23948sdkhjf

Sverige tillader atter 48 tons

Den svenske regering har ifølge en pressemeddelelse fra det svenske Näringsdepartementet nu truffet beslutning om at ændre de svenske vægtregler, så det igen bliver tilladt at køre med totalvægte på mere end 40 ton i international trafik i Sverige.

Den svenske regering har ifølge en pressemeddelelse fra det svenske Näringsdepartementet nu truffet beslutning om at ændre de svenske vægtregler, så det igen bliver tilladt at køre med totalvægte på mere end 40 ton i international trafik i Sverige.



Af pressemeddelelsen fremgår det, at ”Regeringen har i dag truffet beslutning om en ændring af trafikbekendtgørelsen, hvilket bevirker, at lastbiltransporterne over vores grænser atter kan fungere på økonomisk og miljømæssig holdbar vis."

Videre hedder det i pressemeddelelsen, at ”Tidligere praksis var at godkende vogntog i international trafik, som er tungere end 40 ton under forudsætning af, at de opfylder samme krav som ved nationale transporter. Med dagens ændring af bekendtgørelsen sikrer igen denne tilstand”.

Infrastrukturminister Catharina Elmsäter-Svärd udtaler, at hun er klar over, at denne sag har haft konsekvenser for såvel vognmænd som transportkøbere, og udtrykker glæde over, at det er lykkes at finde en løsning inden for så kort tid.

I de seneste uger har der været et omfattende arbejde i gang i regeringskontorerne i Stockholm for at finde en hurtig og holdbar løsning for de internationale transporter, som krydser den svenske grænse.

DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm glæder sig over, at tilstandene for den nordiske transport er normaliseret.

- Det er et godt tegn på, at vores regeringer tager vejtransporten i Norden alvorligt. Vi må tage ministeriets udmelding som et grønt lys for, at transporterne allerede fra i dag kan køre med vægtgrænser på over 40 ton totalvægt, idet vi selvfølgelig forudsætter, at det svenske politi er behørigt informeret om beslutningen.

Sagen startede, da en svensk landsretsdom pludselig afstedkom, at det svenske politi forbød alle internationale transporter på svensk grund over 40 ton totalvægt. I årtier har de nordiske vognmænd ellers haft tilladelse til at køre med højere totalvægte på tværs af grænserne.

DI Transport er tilfreds

- Vi er tilfredse med, at der endelig findes en løsning på det, der vel bedst kan beskrives som en sommerfarce. Det har været en dyr fornøjelse for den danske transportbranche, og derfor er vi selvfølgelig glade for en lykkelige slutning, siger Rune Noack, chefkonsulent i DI Transport.

- Samtidig er der grund til at rose både den danske Trafikstyrelse og transportminister Henrik Dam Kristensen for at reagere hurtigt og effektivt, da vi rejste problemet over for ministeren og styrelsen. siger Noack.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078