23948sdkhjf

Elmia: Tankvognsproducent udstiller fire tankvogne

Den vestjyske tankvognsproducent VM Tarm A/S, der har et stort marked i hele det skandinaviske område, er sædvanen tro også blandt udstillerne på Lastbil 2012 i Elmia.

Den vestjyske tankvognsproducent VM Tarm A/S, der har et stort marked i hele det skandinaviske område, er sædvanen tro også blandt udstillerne på Lastbil 2012 i Elmia.



VM Tarms udstiller en typisk svensk lang fireakslet ADR semitrailer, der rummer 37.500 liter og som er beregnet til at indgå i et langt sættevognstog med en samlet vogntogsvægt på op til 60 ton.

Tanken er en selvbærende version, fremstillet i syrefast stål, AISI 316 og tanken har et rum og fire skvulpeskot. Tanken der har en egenvægt på 8.825 kg er bygget og leveret til det svenske vognmandsfirma Gösta Johanssons Åkeri AB.

Dernæst udstilles en fireakslet slamsuger påhængsvogn i en dansk version med et rumindhold på 24.000 liter fordelt i 2 rum. Tanken er produceret i syrefast stål og bygget på fire 9 ton BPW aksler. Påhængsvognen er dansk registreret og leveret til ISS Kloak & Industriservice.

VM Tarm står også stærk som producent af mælketankvogne, så der er en mælketankvogn opbygget som påhængsvogn med på Elmia. Der er tale om en treakslet version med et rumindhold på 26.000 liter, hvor tanken er fremstillet i 3 mm syrefast stål AISI 304 og bl.a. bygget med 50 mm isolering og elektrisk fulmeldesystem. Påhængsvognen, der har en egenvægt på blot 3.600 kg, er leveret til den store mejerikoncern Arla i Sverige.

Den sidste tankvogn, der er med på VM Tarms stand, er en treakslet gylletrailer med en kapacitet på 36.000 liter. Den er fremstillet som en selvbærende tank i rustfast stål, AISI 304 med 1 rum og 1 skvulpeskot. Gylletraileren er bl.a. udstyret med pumpe for biogas, og har ekstern indpumpning via slange samt vaskeudstyr for tanken indvendig. Specifikationerne omfatter også en gangbro med sikkerhedsgelænder, 2 kameraer med monitor, centralsmøringsanlæg, slangeskab og værktøjskasse.

Den er leveret til Niels-Erik Johansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062