23948sdkhjf

Henrik Dam Kristensen besøger Bornholm

Transportminister Henrik Dam Kristensen besøger i dag Bornholm.

Transportminister Henrik Dam Kristensen besøger i dag Bornholm.



Transportministeren deltager i åbningen af Hammer Havn. Hammer Havn modtog i forbindelse med Havnepakke II i alt 12,0 mio. kr. til at skabe en mere sikker havn. Med støtten har man genskabt havnens granitkaj og derved medvirket til at skabe nye muligheder for havnens anvendelse.

Desuden besigtiger transportministeren de igangværende arbejder på Hasle Havn. Under Havnepakke II blev der bevilget 9,0 mio. kr. til omstilling af Hasle Havns kapacitet.

Udviklingsprojekterne i såvel Hammer Havn som Hasle Havn supplerer helhedsprojekter igangsat af Bornholms Regionskommune med støtte fra Realdania under programmet ”Mulighedernes Land”.

- Det er positivt at se, at man fra bornholmsk side tænker de infrastrukturprojekter, der støttes med transportmidler, ind i et bredere udviklingsperspektiv. Det er med til at sikre, at man får det fulde udbytte af projekterne – til gavn for øens erhvervsliv, beboere og besøgende, siger Henrik Dam Kristensen.

Transportministeren skal også medvirke til at åbne en cykeludstilling på Bornholms Kunstmuseum. Ministerens deltagelse i vandreudstillingen ligger i forlængelse af de seneste års indsats for cyklismen i Danmark og navnlig projektet om ”Bornholmske Cykelveje”, hvor bornholmske cykelprojekter støttes med over 50 mio. kr. i årene 2011-2014.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078