Scania i top
Nummerplader på 66 nye Scania-lastvogne over 16 tons totalvægt i juli.
Dermed overhalede Scania ærkerivalen Volvo, der kun fik nyindregistreret 45 lastvogne i Juli. Faktisk blev Volvo også slået af MAN, der kunne levere 53 nye lastvogne til danske kunder i sommerferiemåneden. Mercedes-Benz og DAF lå oven i købet tæt efter Volvo, med henholdvis 44 og 27 nyleveringer i den tunge lastvognsklasse.
År til dato er Volvo dog ubestridt fører på det danske marked med 598 nyindregistrede lastvogne over 16 tons i årets første syv måneder. Det svarer til en markedsandel på 28,1 procent. Til sammenligning har Scania en markedsandel på 23,8 procent, efterfulgt af MAN (19,4 pct.), Mercedes-Benz (12,6 pct.), DAF (6,9 pct.), Iveco (4,8 pct.), Renault (3,2 pct.).
Der blev nyindregistreret 266 lastvogne i det tunge segment i juli og der er sammenlagt nyindregistreret 2.121 lastvogne fra januar til og med juli i år. Det er godt 200 flere end i samme periode sidste år.
Sammenligner man udviklingen i markedsandele i forhold til sidste år, så fastholder Volvo en markedandel på godt 28 procent. Scania ligger 1,4 pct. højere, mens MAN er faldet med 4,3 procentpoint fra 23,7 pct. i de første syv måneder af 2011. DAF ligger stort set uændret, mens Iveco har øget sin andel fra 2,7 pct i perioden i 2011 til 4,8 pct. i år til dato.
Renault kan også notere fremgang i markedsandelen, der er øget fra 2,4 pct. til 3,2 pct.