23948sdkhjf

Nyt materiel til EUC Lillebælt

EUC Lillebælt i Fredericia har netop fået opklassificeret og forynget vognparken betydeligt.

EUC Lillebælt i Fredericia har netop fået opklassificeret og forynget vognparken betydeligt.



Det er sket gennem leveringen af to nye MAN-lastvogne, der er bygget til vekselladstransport.

De to nye MAN lastvogne er af typen TGX 26.440 6x2-2 LL med fuld luftaffjedring og XLX førerhus. Vognene er endvidere specificeret med en manuel betjent ZF transmission med 12 fremadgående trin, fordi det stadigvæk er et materielkrav til køreundervisning og aflæggelse af køreprøve. Begge vogne er også udstyret med det nødvendige udstyr for at kunne anvendes til køreundervisning. Der er desuden indsat et ekstra enkeltsæde mellem den normale førerstol og passagersædet, så der kan være tre personer i førerhuset.

Chassiserne er bygget op fra MAN med standard vekselladsudstyr samt bl.a. VBG-påhængsvognstræk, der er dimensioneret til anvendelse til modulvogntog op til 60 tons vogntogsvægt. De to lastvogne er godkendt til at kunne trække påhængskøretøjer med en maksimal vægt på 39 ton.

Salg og levering af de to nye lastvogne er forestået af salgschef Peter Lyhr Sørensen, MAN Trucks & Bus Danmark A/S i Kolding.

EUC Lillebælt er en moderne erhvervsskole, der udbyder en række forskellige erhvervsuddannelser (EUD), uddannelser på teknisk gymnasium (HTX), samt en lang række efteruddannelser, der gennemføres som AMU-uddannelser eller som særligt tilrettelagte forløb tilpasset virksomhedernes aktuelle behov. EUC Lillebælt tilbyder en lang række kurser inden for landtransportområderne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063