To nye biodieseldrevne Scania til Emmelev
Emmelev A/S i Otterup har fået leveret to nye Scania lastvogne, som begge anvender 100 % RME/biodiesel som drivmiddel.
Begge er chassiser af bogietrækkere af med betegnelsen LA6X2MNA, men af henholdsvis typen R480 med en 13 liters rækkemotor med en topeffekt på 480 hk og R500 med en 16 liters V8 motor med en topeffekt på 500 hk.
Denne løsning med h.h. en R500 og R480 er valgt for at kunne sammenligne de to lastvognes motorer.
Begge lastvogne er bygget op med et 3 strengs hydraulikanlæg, til kørsel med tank, tip samt suge/blæseanlæg monteret på trailere.
Leveringen omfatter desuden CR19 Highline hytte, Opticruise gearskifte, Hill hold, bagaksel med 2,59 i gearing for optimal brændstoføkonomi, klimaanlæg, lædersæder, xenonlys, 610 liters ekstra bred tank i venstre side, batterier placeret i bagenden, navigation, bluetooth forbindelse til trådløs mobiltelefonering, 6,5” farveskærm med Scania Driver Support.
Scania Biler i Hammelev har stået for opbygningen, mens lakeringen er forestået af OJ Autolak.
Salg og levering er sket via Scania Biler, Odense, hvor salgskonsulent Peter Madsen, har stået for salget.