23948sdkhjf

Højere containerrater fører til opjustering hos A.P. Møller – Mærsk

Analytikere skuffet over Maersk Line trods sorte tal i containerrederiets andet kvartal.

Analytikere skuffet over Maersk Line trods sorte tal i containerrederiets andet kvartal.



A.P. Møller – Mærsk hæver forventningerne for hele 2012. Hvor koncernen tidligere forventede et 2012 resultat, der var en smule under niveauet i 2011 (USD 3,4 mia.), så forventer ledelsen med gruppens CEO, Nils Smedegaard Andersen i spidsen, nu et resultat, der er lidt højere end sidste års resultat. Det fremgår af A.P. Møller-Mærsk-gruppens halvårsregnskab, der er offentliggjort i dag.

Opjusteringen skyldes primært, at Maersk Line nu forventes at levere det der i regnskabet kaldes et beskedent positivt resultat. Maersk Line kom ud af første kvartal i år med et blodrødt minus på 599 mio. USD. De stærkt tiltrængte rateforhøjelser, som Maersk Line sammen med andre containerrederier formåede at gennemtvinge hen over foråret trak resultatet efter skat op i et plus på 227 mio. USD.

At forbedringen af containerraterne har bragt driften i containerrederiet på ret køl ses af, at det rå driftsresultat (EBITDA) er forbedret fra et minus på 162 mio. USD i første kvartal til et plus på 694 mio. USD.

Resultatet er skab i et marked i vækst. Maersk Line transporterede i andet kvartal det, der svarer til 2,2 millioner 40-fods containere (FFE). Det er 11 procent flere end i samme kvartal i 2022.

For første halvår er der tale om en forbedring på 15 procent til sammenlagt 4,4 mio. FFE.

Containerrederiet reducerede kapaciteten i første halvår sammenlignet med samme periode året før – primært ved at sejle langsommere (slow steaming). Det har reduceret brændstofomkostningerne med otte procent. Dermed har Maersk Line formået at afbøde en stor del af den stigning på bunkerpriserne på gennemsnitligt 10 procent.

Selv om Maersk Line kom ud af andet halvår med et minus på 0.4 mia. USD, så forventer ledelsen, at rederiet kan fastholde det nuværende rateniveau resten af året og dermed bringes forventningerne til årets resultat efter skat op på et plus.

A.P. Møller – Mærsk gruppen nåede en samlet nettoomsætning på godt 29,6 milliarder USD i første halvår. Det er en forbedring på syv procent i forhold til de første seks måneder af 2011.

Resultatet efter skat blev knap 2,1 milliard USD. Det er et fald på 22 procent.

APM Terminals

APM Terminals halvårsresultat er præget af store forskellige i den regionale markedsudviklingen kloden rundt. Flere terminaler i Asien og Vestafrika opnåede 2-cifrede vækstrater, mens terminalerne i Europa oplevede faldende volumener i første halvår i år.

Terminal-selskabet forbedrede omsætningen med 182 mio. USD til lige ved 2,4 mia. USD i første halvår. Det betød, at selskabet kunne forbedre resultatet efter skat med godt 90 mio. USD til 395 mio. USD.

Maersk Oil

Maersk Oil oplever forsat faldende omsætning, selv om råoliepriserne stiger. Årsagen er, at de fleste af selskabets olie- og gasfelter er af ældre dato, hvorfor produktionen er toppet og nu støtfaldende.

Omsætnigen faldt fra 6,6 mia. USD i første halvår 2012 til knap 5,3 mia. USD i år. Halvårsresultatet blev på lidt under 1,8 mia. USD.

Maersk Drilling

Maersk Drillings resultater i første halvår blev negativt påvirket af forlængede værftsophold for to borerigge. Det lykkedes alligevel selskabet at fastholde et halvårsresultat på 101 mio. USD.

Maersk Tankers

Maersk Tankers kom ud af første halvår med et tab på 37 mio. USD. Det er den fortsatte overkapacitet på verdensmarkedet, der fastholder tankskibsrederiets bundlinje i rødt. Der er tale om en forværring i forhold til sidste år, hvor rederiet tabte 20 mio. USD i første halvår.

Maersk Supply Services

Maersk Supply Services måtte notere et mindre fald i omsætningen fra 444 til 429 mio. USD i første halvår i år. Det betød at halvårsresultatet faldt fra 95 til 74 mio. USD.

Årsagen er forværrede markedsforhold - ikke mindst i Nordsøen, hvor lav efterspørgsel har resulteret i overkapacitet.

Damco

Damco forbedrede omsætningen i første halvår til 1,54 mia. USD. Det betød, at resultatet efter skat steg fra 21 til 35 mio. USD i første halvår 2012.

Alene i andet kvartal i år forstod Damco for forsendelsen af 11 procent større volumener end i damme kvartal sidst år. De stigende fragtrater på skibstransporter har dog reduceret fortjenesten i dette segment, da Damco først efter et stykke tid har kunnet viderefakturere de højere fragtrater til søs til kunderne.

Svitzer

Bjergnings- og bugseringsvirksomheden Svitzer forbedrede resultetet efter skat fra 42 mio. USD i de første seks måneder af 2011 til 66 mio. USD i første halvår i år. Forbedringen skyldes en højere omsætning på 467 mio. USD.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064