23948sdkhjf

Bel Air fordobler overskud

Helikopterselskabet Bel Air har haft travlt i 2011 og det smitter af på regnskabet.

Helikopterselskabet Bel Air har haft travlt i 2011 og det smitter af på regnskabet.



Med talrige opgaver i blandt andet Nordsøen og med en fast aftale på shuttle delen hos Maersk, som er nogle af de nye opgaver, som Bel Air har fået, har virksomheden formået at skabe et overskud på 16 millioner kroner før skat.

Det er mere end dobbelt så meget som overskuddet i 2010, der lå på 7,3 millioner.

- Vi har lagt fokus på at kunne flyve ud med meget kort varsel. Vi er et meget fleksibelt team og det har givet pote i 2011 og udløst mange opgaver, forklarer Susanne Lastein, som er indehaver af Bel Air, om grunden til det store overskud for Holsted virksomheden.

På trods af, at Bel Air har haft hovedsæde i Holsted siden virksomhedens opstart, så er der i følge Susanne Lastein flere og flere ting, der gør, at der bliver spejdet mod Esbjerg.

Blandt andet byder virksomheden på en fast opgave fra Esbjerg, der i øjeblikket er i licitation. Hvis Bel Air vinder denne, flytter virksomheden til Esbjerg.

Dog vil Holsted Heliport fortsat blive benyttet til vedligehold i Bel Air regi.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063