23948sdkhjf

De nye svenske vægtregler slår hårdt i hele erhvervslivet

De norske myndigheder måler og vejer nu svenske lastvognstog ved indkørslen til Norge. (Arkivfoto)

De norske myndigheder måler og vejer nu svenske lastvognstog ved indkørslen til Norge. (Arkivfoto)



Transportbranchen i Sverige arbejder hårdt på at få regeringen til at indse konsekvenserne af de vægt- og længdebegrænsninger som lige nu er gældende ved grænseoverskridende trafik. Udhulede margener og større miljøbelastning er to store trusler.

-I den indledende fase er det først og fremmest transportørerne der rammes, men i det andet trin får det også negative konsekvenser for transportkøberne. Det bliver dyrere at transportere gods, og begrænsninger indebærer også forsinkelser, siger Tommy Pilarp, der branchechef og foreningsjurist ved svenske Transportindustriförbundet til det svenske medie Transport & Logistik iDag/Transportnet.

Det største problem lige nu er ikke de bøder som udskrives. For de køretøjer som standses med en totalvægt på mere end 40 ton gælder det nemlig at de skal læsse af. Hvis Politiet stopper et køretøj med en last så totalvægten er 48 ton, så er det bare se at få læsset 8 ton af. Og den aflæssede del af lasten bliver stående til transportøren kan komme en anden og tom lastvogn for videretransport.

For de køretøjer som standens på grund af længdebegrænsningen på 18,75 m er problemet næsten endnu større. De må enten koble påhængsvognen eller den bagerste trailer fra, eller hvis der er tale om et køretøj som er længere end 18,75 m parkere det og vente på at der kan læsses om til flere kortere vogne.

-Det indebærer en væsentlig fordyrelse for transportkøberen og det slår lige igennem, siger Tommy Pilarp. Og højere fragter slår hårdt mod de allerede knappe marginaler og kan derved påvirke svensk industri og eksporterhvervet negativt.

Ifølge oplysninger fra et vognmandsfirma, der trafikerer den norske grænse ved Svinesund, bliver svenske vogntog som kører med totalvægt på over 40 ton idømt bøder af de norske myndigheder. Man mener at dette sker fordi de svenske myndigheder nu har påført konkurrencen mellem Sverige og Norge en ulempe. På den svenske side kontrolleres trafikken fra Norge af det svenske Politi, og de deler bøder ud til køretøjer som overskrider de nye grænser for mål og vægt.

Mange svenske vognmænd som bl.a. trækker exportrailere indenrigs i Sverige er ramt af EU's standardmål, fordi deres trækkere ofte er treakslede og dermed længere og tungere, så vogntoget ikke kan holde sig under 40 ton vogntogsvægt og EUs standardlængder. (Arkivfoto)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079