23948sdkhjf

Transportminister åbner Transport 2013 i Herning

Torsdag den 4. april åbner 12. udgave af Skandinaviens største transportmesse, Transport 2013 i MCH Messecenter Herning.

Torsdag den 4. april åbner 12. udgave af Skandinaviens største transportmesse, Transport 2013 i MCH Messecenter Herning.



De fire messedage bliver skudt i gang af transportminister Henrik Dam Kristensen, som foretager den officielle åbning.

- Det glæder os meget, at transportminister Henrik Dam Kristensen har takket ja til at foretage den officielle åbning af Transport 2013 i Herning, som er hele branchens samlede mødested og Skandinaviens største transportmesse, siger projektchef Henriette Træholt, MCH Messecenter Herning.

Politik er et af temaerne på Transport 2013, hvor der afholdes politisk mini-topmøde under messen. Her mødes branchens medlemmer og politiske repræsentanter fra Christiansborg til politisk debat og kommer omkring nogle af de udfordringer, branchen kæmper med i dagligdagen. Området med politisk debat er en videreudvikling af konceptet fra 2011, hvor hele transportudvalget valgte at flytte fra mødelokalet på Christiansborg til Herning.

- Transportbranchen er en branche i konstant udvikling – teknologisk såvel som politisk. Særligt de seneste år har der været masser af både udfordringer og udvikling for transportbranchen. Derfor er det ekstra positivt, at transporministeren møder op på messen, hvor hele branchen er samlet. Efter åbningen kommer ministeren en tur rundt i messehallerne og besøger udstillerne, og her er der en oplagt mulighed for en konstruktive og åben dialog mellem branchen og ministeren, afslutter Henriette Træholt.

Fakta:

Transport 2013 finder sted 4.-7. april i MCH Messecenter Herning. Det er 12. gang messen løber af staben. Den første messe fandt sted i 1988. Transport arrangeres i et samarbejde mellem Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Busvognmænd (DB), De Danske Bilimportører (DBI), Dansk Automobil Forhandlerforening (DAF), Foreningen af Vognimportører i Danmark (FVD) og MCH Messecenter Herning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094