23948sdkhjf

DTL: Svensk vægtstrid på vej ind i afgørende fase

Svenske myndigheders pludselige håndhævelse af en vægtgrænse på lastbiltransporter på over 40 tons vogntogsvægt skal behandles ved regeringsmøde i slutningen af august.

Svenske myndigheders pludselige håndhævelse af en vægtgrænse på lastbiltransporter på over 40 tons vogntogsvægt skal behandles ved regeringsmøde i slutningen af august.



Dansk Transport & Logistik citerer sin svenske søsterorganisation Svenska Åkeriföretag for oplysningen om, at den svenske infrastrukturminister Catharina Elmsätter-Svärd har et lovforslag i støbeskeen, der skal tillade kørsel med vogntog op til 48 tons vogntogsvægt som det hidtil har været praksis. Lovforslaget skal allerede være afstemt med juristerne i justitsministeriet i Stockholm og det skal behandles på et møde i den svenske koalitionsregerings koordinationsudvalg senest 23. august.

Aftale om 48 tons allerede i 1994

DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm kan samtidig efter granskning af forhistorien bekræfte, at der i 1994 blev indgået en aftale mellem de nordiske lande om at tillade 48 tons totalvægt. Politiet i de fire lande blev dengang informeret om aftalen.

- Da der i 1994 blev indgået en EU-aftale med de nordiske lande om at tilpasse sig de allerede vedtagne maksimumsbestemmelser for vægt og dimensioner i EU, betød det som udgangspunkt, at Sverige, Norge og Finland skulle efterleve kravet om 40 tons totalvægt for vogntog i international trafik. Men da det før denne tid havde været muligt for nordiske vognmænd at trafikere de øvrige nordiske lande med 48 tons totalvægt, besluttede trafikministerierne i Danmark, Norge, Sverige og Finland under vejtransportforhandlinger i 1994 fortsat at tillade trafik mellem disse lande, som opfylder landenes nationale vægt- og dimensionsbestemmelser”, forklarer Ove Holm.

En tilsvarende aftale blev indgået mellem Benelux-landene (Holland, Belgien og Luxembourg).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098