23948sdkhjf

Overskud i ETU Forsikring

Forsikringskoncernen ETU Forsikring med hovedkontor i Rødekro har, i forhold til i fjor, forbedret sit halvårsresultat med 3,2 mio. kr. før skat til et overskud på knap 1,8 mio. kr. Moderselskabets resultat er forbedret med knap 3 mio. kr.

Forsikringskoncernen ETU Forsikring med hovedkontor i Rødekro har, i forhold til i fjor, forbedret sit halvårsresultat med 3,2 mio. kr. før skat til et overskud på knap 1,8 mio. kr. Moderselskabets resultat er forbedret med knap 3 mio. kr.



Selskabet imødeser en fortsat gunstig udvikling og venter, at resultatet for hele 2012 også vil vise sorte tal i modsætning til 2011, hvor selskabet noterede et underskud på 11 mio. kr.

Baggrunden for resultatet er en reduktion i selskabets generelle omkostninger, et fald i antallet af skader og en sanering af kundemassen. Dette fokus fastholdes og samtidig er det besluttet, at selskabet senest i juni 2013 afvikler alle aktiviteter i Norge.

At bruttopræmieindtægterne er faldet med 9 mio. kr. hænger primært sammen med beslutningen om at forlade det norske marked og udviklingen på motorforsikringer i Danmark.

Bruttoerstatningsprocenten er faldet til 67,3 pct. og dermed forbedret med 1,4 procent point.

-Der er tale om en tilfredsstillende udvikling i erstatningsudgifterne når det tages i betragtning, at indtægterne er faldet, fastslår selskabets adm. direktør Peer Heitmann Madsen.

ETU Forsikring arbejder fortsat på at styrke selskabets kapitalgrundlag evt. gennem salg af aktier eller ved at udvide kredsen af investorer. I dag er selskabets basiskapital 33,3 mio. kr. og målet er 50 mio. kr. inden årets udgang.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094