23948sdkhjf

DSV sætter store mål for opkøb

Den danske transportkoncern DSV er på vej til igen at købe op efter flere år, hvor opmærksomheden har været rettet mod besparelser.

Den danske transportkoncern DSV er på vej til igen at købe op efter flere år, hvor opmærksomheden har været rettet mod besparelser.



DSV er klar til en global offensiv med flere opkøb efter en række år, hvor transportkoncernen har haft fokus på omkostningerne.

Virksomheden regner med opkøb i år og kan skaffe mere end 5 mia. kr. til investeringer i først og fremmest Asien, Sydamerika og Afrika.

Ad. direktør Jens Bjørn Andersen udtaler, at han gennem samtaler med andre danske erhvervsledere er blevet gjort opmærksom på de spirende muligheder på det afrikanske kontinent.

Han understreger dog samtidig, at alle handlerne skal kunne leve op til koncernens Corporate Social Responsibility politik. Derudover har de asiatiske og sydamerikanske markeder, hvor DSV allerede er repræsenteret, et stort opkøbspotentiale for virksomheden.

- Vi har været igennem en lang periode, hvor vi har fokuseret på omkostningsreduktioner og besparelser. Men nu håber vi, at tiden kommer til, at vi kan være lidt mere offensive og lidt mere fremme i skoene. Vi har et godt beredskab, og hvis vi laver større opkøb, vil vi suspendere fremtidige aktie-tilbagekøbsprogrammer.

- Vores prioritet er først og fremmest at bruge vores cash flow til at købe andre virksomheder. Udbytte og aktietilbagekøb har lavere prioritet, udtaler Jens Bjørn Andersen til Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078