Nedgang i Aalborg Lufthavn
På trods af nye udenrigsruter og tæt ved udsolgte charterafgange, så mærker Aalborg Lufthavn stadig konsekvenserne af Cimber Sterlings konkurs i maj. 11 procent færre passagerer i juli sammenlignet med sidste år.
Lufthavnen må notere sig, at nedgangen fra tre til to aktører på ruten sætter sig store aftryk i passagerstatistikken for indenrigstrafikken. I juli rejste 56.368 passagerer således på ruten mod 67.200 passagerer året før, hvilket giver et fald på 16,1 procent.
Efter Cimber Sterlings konkursj blev charterselskaberne kort inde i sommerprogrammet tvunget til at finde erstatningsfly, hvilket ikke lykkedes i alle tilfælde. Chartertrafikken faldt derfor med 14,2 procent i forhold til juli sidste år. I alt rejste 26.172 passagerer på charterferie fra Aalborg i juli mod 30.493 året før.