Trods stor og mangeartet indsats mod de frygtede og meningsløse højresvingsulykker, indtræffer de stadig i alt for høj grad.

Både cyklister og fodgængere dræbes jævnligt, og det har fået Fodgængerforbundet til at grave dybt i jagten på de elementer, der bidrager til at ulykkerne sker.

-Det er utrolig trist hver gang der omtales en ny højresvingsulykke, siger landsformand Mikael le Dous.

–Det virker så meningsløst, fordi ulykkerne sker jo ikke ved høj fart, og ofte i fuldt dagslys, så hvor ligger problemerne egentlig? Det giver vi her vores bud på, så det enkelte vejkryds kan tildeles point for, hvor udsat det er for højresvingsulykker.

-Tæt trafik skaber et mere komplekst billede.

-Meget fremmed trafik, dvs. mange ikke-stedkendte chauffører, som prøver at finde vej.

-Stor andel af højresvingende køretøjer øger risikoen for højresvingsulykker.

-Mange ligeud-kørende cyklister eller fodgængere i krydset øger risikoen.

-Høj andel af meget store køretøjer øger risikoen for ulykker, som medfører døden.

-Distraktorer som fx pæn udsigt, butiksvinduer, reklameskilte, nudistlejr.

-Hvis vejen hælder nedad mod krydset, kører cyklisterne ud i krydset med høj fart.

-Komplekst signalapparat: Mange lamper og typer at fortolke i farten.

-Er der tilbagetrukket stoplinie? Også for ligeudkørende? Er også trafiklysene trukket tilbage?

-Er trafiklysets skiftefrekvens og –sekvens gennemskuelig for alle trafikanter (hvornår og hvordan skifter lyset)?

-Er krydset tilstrækkelig oplyst til forholdene?

-Er opstribningen vedligeholdt og tydelig?

-Er der tilstrækkelig kontrol med trafiklysenes skiftefunktion (igangsætning, defekter, fejlprogrammering).

-Manglende respekt for vigepligt og rødt lys mudrer trafikbilledet og øger risikoen for ulykker.

-Kører cyklister imod færdselsretningen i krydset? Er der evt. dobbeltrettet cykelsti?

-Må cyklister dreje til højre for rødt lys?

-Kan fodgængere nå helt over vejen i én omgang – eller fristes de til at gå over for rødt?