23948sdkhjf

DTL udvider i Region Øst

Når DTLs medlemmer i Region Øst kommer på den anden side af sommerferien, kan de se frem til meget mere medlemsservice.

Når DTLs medlemmer i Region Øst kommer på den anden side af sommerferien, kan de se frem til meget mere medlemsservice.



DTL har nemlig hertil ansat den 40 årige Jesper Ilsø som ny konsulent med udgangspunkt fra kontoret i Rønnede.

Jesper Ilsø kommer fra en ledende stilling i vognmandsbranchen, hvor han i særdeleshed har beskæftiget sig med daglig ledelse af chauffører, ADR-transporter og særtransport. Ud over dette har Jesper selv kørt som chauffør på særtransport i en længere årrække, er uddannet speditør og har undervist i forskellige transportregler på Niels Brock i København. Fra et tidligere job hos en transportør har Jesper beskæftiget sig med certificeringsordninger og systemer, ligesom han har virket som LEAN projektleder.

- Med nyansættelsen af Jesper Ilsø opruster DTL medarbejderstaben på kontoret i Rønnede, hvor Christian B. Hansen har været eneste konsulent de sidste par år til at dække østområdet. Derfor har det længe været et ønske fra medlemmerne, at østkontoret bliver styrket til gavn for vognmændene på Sjælland og Lolland samt Falster, siger DTLs chefkonsulent Frank Davidsen.

Han kan samtidig oplyse, at DTL i Region Øst har ansat sekretær Vivian Bigom som erstatning for Jane Martensen, som stopper i DTL ved udgangen af oktober 2012.

Vivian Bigom er uddannet kørelærer og har undervist på Erhvervsskolernes transportuddannelser. Vivian er primært ansat til at varetage de administrative opgaver, som Jane hidtil har løst, men herudover vil Vivian sekundært også skulle yde medlemsservice med baggrund i den viden, hun har på transportområdet.

Vivian er tiltrådt 2. juli, mens Jesper Ilsø tiltræder den 15. august 2012.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081