23948sdkhjf

To nye selskaber i Give

Flere transport- og logistiknyheder.

Flere transport- og logistiknyheder.



To nye selskaber i Give

Selskabet Give Sværgods Administration A/S, Hjortsvangen 26, Give har den 5. juli stiftet et nyt selskab med navnet Give Goodwind Holding ApS, Hjortsvangen 26, Give. Etableringen er sket ved kontant indbetaling af 80.000 kr. til kurs 100,00.

Den 6. juli har Give Goodwind Holding ApS stiftet selskabet Give Goodwind Materiel ApS, Hjortsvangen 26, Give, hvilket er sket ved kontant indbetaling af 80.000 kr. til kurs 100.

Jes Gravgaard Jensen, Søbakken 9A, Viborg er indtrådt som direktør i begge de nye selskaber.

Transportselskab kører mod likvidation

Ledelsen er fratrådt og advokat Johnny Norup, Hedemarken 23, Grindsted er den 30. juni tiltrådt som likvidator i selskabet Iceland Transport ApS, Markskellet 92, Billund.

Axeltoft udtrådt hos Justesen

Kjeld Axeltoft er den 11. juni trådt ud af bestyrelsen ved P.K. Justesen A/S, Lerbakken 1, Korsør.

Dan East likvideres

Den 25. juni har Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling udnævnt advokat Bo Vadt Christensen, c/o Delacour Dania, Langebrogade 4, København K, til likvidator ved Dan East Transport Af 2009 ApS, Valseholmen 18, Hvidovre og selskabet tegnes af likvidator.

Østjysk selskab opløst

Selskabet Hagen Simonsen, Horsens ApS, Satellitvej 8, Horsens er blevet opløst efter at konkursbehandlingen er afsluttet den 27. juni.

Selskabet var som både entreprenør og vognmandsfirma en meget kendt virksomhed op gennem 60erne og 70erne i det Østjyske område og rådede en overgang over 40 lastvogne.

Handelsfirma opløst

Konkursbehandlingen af KLB Handel ApS, Højbjerg Huse 7, Rødkærsbro er afsluttet den 29. juni og selskabet er løst op.

Selskab opløst i Revninge

Selskabet Revninge ApS, Vejlebæksvej 10, Revninge, Kerteminde, der blev stiftet den 15. juli 2009, er efter afsluttet konkursbehandling den 20. juni, blevet opløst.

SLS sendt til opløsning

Konkursbehandlingen af selskabet SLS Transport ApS, Navervej 20, Hinnerup er afsluttet den 25. juni og selskabet er blevet løst op.

Opløsning i Ølgod

Efter konkursbehandlingen af selskabet TSH Transport ApS, Rønnevænget 56, Ølgod den 25. juni er blevet afsluttet, er selskabet efterfølgende blevet opløst.

Fusion i luftfartsbranchen

Erhvervsstyrelsen har modtaget fusionsplan for den påtænkte fusion mellem Danish Air Transport Leasing A/S, Lufthavnsvej 7A, Vamdrup som det fortsættende selskab, der tillige driver virksomhed under navnet OY-JRV A/S. og Nuuk Aircraft 1 ApS, som ophørende. Kapitalejerne i Danish Air Transport Leasing A/S og Nuuk Aircraft 1 ApS, har i enighed besluttet, at der ikke skal udarbejdes en erklæring om kreditorernes stilling i forbindelse med fusionen. Kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for bekendtgørelsen om fusionen, og for hvilke der ikke er stillet særskilt sikkerhed, kan anmelde deres fordringer senest 4 uger efter at den endelige beslutning om fusion er truffet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078