23948sdkhjf

Plus for chaufførerne

Hos OK Plus i Holsted ved afkørsel 70 kan chaufførerne ikke kun tanke brændstof på Truck Diesel anlægget – nyrenoveret butik og restaurant giver gode muligheder for både et varmt bad og et godt måltid mad.

Hos OK Plus i Holsted ved afkørsel 70 kan chaufførerne ikke kun tanke brændstof på Truck Diesel anlægget – nyrenoveret butik og restaurant giver gode muligheder for både et varmt bad og et godt måltid mad.



For cirka fire måneder siden gik renoveringen af OK Plus i Holsted i gang. Nu er håndværkerne endelig færdige, og forpagter John Lundorff kan se fremad og fokusere 100 procent på udviklingen af OK Plus konceptet. Det kommer også chaufførerne, som ønsker andet end diesel, til gode. De kan blandt andet nyde et måltid mad, inden de ruller videre.

Stegt flæsk med persillesovs

Der er både mulighed for solide danske middagsretter, smørrebrød eller lette retter som for eksempel friske sandwich.

- Vi sætter kvalitet meget højt og tilbyder gode danske retter, som er lavet i vores eget køkken og sandwich og smørrebrød, vi selv har smurt, fortæller John Lundorff og fortsætter:

- Det håber vi, at endnu flere chauffører vil benytte sig af, og der er god plads til at nyde maden i vores restaurantdel. Den er også nyrenoveret, og er vejret godt, kan maden også nydes på terrassen. Hver dag skifter dagens ret, men der er også mulighed for at købe fastfood. OK Plus har et tilbud, der hedder 1-2-3 menu, hvor kunden kan sammensætte sin menu med et udvalg af drikkevarer, en måltidsløsning og en snack såsom frugt eller chokolade.

Varmt bad for rund 20’er

OK Plus i Holsted tilbyder desuden gode badefaciliteter. Det koster en rund 20’er for et bad, men John Lundorff slår fast, at det er ikke for at tjene penge, men for at det er de chauffører, som gerne vil være med til at passe på stedet, der tager bad. Butikken har tidligere oplevet, at baderummene blev rippet for alt indhold og inventar, og det kan de nemmere undgå ved at tage et symbolsk beløb.

- Vi vil gerne være et sted, hvor chaufførerne har lyst til at komme igen og igen og håber, at de vil synes om de nye omgivelser, slutter en tilfreds forpagter

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063