Iveco præsenterer sit nye Euro 6 program
Iveco præsenterer den nye Stralis Hi-Way.
Ivecos nye bud på en moderne landevejslastvogn blev forleden præsenteret ved et arrangement i Torino i Italien.
Ifølge Iveco, sætter den nye Hi-Way standarder for effektivitet, kvalitet og kundeværdi, med fokus på punkter som: reducerede driftsomkostninger, mindre brændstofforbrug, Euro VI-motorer med den eksklusive HI-eSCR-teknologi, førerhus i nyt design med øget ergonomi og komfort, nye sikkerhedssystemer og nye instrumenter til driftsstyring.
Lastbilen udmærker sig ved effektivitet, kvalitet og kundeværdi og er Ivecos svar på kravet om bæredygtig transport med ”ultrarene” udstødningsemissioner.
Med den nye Stralis Hi-Way styrker Iveco sin strategi med fokus på kunden ved at reducere de totale ejeromkostninger (Total Cost of Ownership – TCO).
Stralis Hi-Way giver en række vigtige fordele for kunden: Reduceret brændstofforbrug, lavere vedligeholdelsesomkostninger, bedre driftssikkerhed og kvalitet, kombineret med optimeret driftsstyring af flåden samt bedre ergonomi i førerhuset og dermed større kørekomfort for chaufføren.
Alessandro Mortali, Senior Vice President Heavy Range Iveco, siger:
- Den nye Stralis maksimerer besparelserne på alle de vigtigste omkostningsområder. Faktisk giver den en mærkbar reduktion af lastbilens totale driftsomkostninger på op til 4 % ved de ti mest almindelige anvendelser.
Enzo Gioachin, Senior Vice President Sales & Marketing hos Iveco, tilføjer:
- Den nuværende økonomiske situation er en af de vanskeligste for vores sektor nogensinde. Med lanceringen af den nye Stralis Hi-Way vil vi gøre op med den negative tendens. Vores handelstilbud på denne lastbil indeholder den rette kombination af fornyelse, avancerede serviceydelser og direkte økonomiske fordele for vores kunder.
Stralis Hi-Way udmærker sig ved en ekstremt innovativ ny motorteknologi, som omfatter det patenterede HI-eSCR-system udviklet af FPT Industrial til overholdelse af grænseværdierne i Euro VI-normen, uden at det går ud over brændstofeffektiviteten.
Stralis Hi-Way fremstår desuden med et fuldstændig nydesignet førerhus, avancerede og integrerede kommunikationssystemer, instrumenter til forbedret kundeservice og de allernyeste elektroniske trafiksikkerhedssystemer. Lastbilerne i den nye generation har gennemgået omfattende kvalitets- og driftssikkerhedstests med over 6 mio. kilometer holdbarhedstest og over 11 mio. kilometer testkørsel på vej.
Den nye Stralis produceres på Ivecos fabrik i Madrid i Spanien, som producerer tunge lastbiler. Fabrikken er for nyligt blevet tildelt en sølvmedalje for sit kvalitetsniveau inden for det prestigefyldte World Class Manufacturing (WCM) program, med et af de højeste antal point.
Programmet fokuserer på at eliminere affald og spild i produktionen og indebærer et internationalt auditing-system, som analyserer tyve forhold omkring arbejdspladsens organisation, kvalitet, vedligeholdelse og logistik.