23948sdkhjf

Ny konkurs i Nørre Snede

Flere transport- og logistiknyheder.

Flere transport- og logistiknyheder.



Ny konkurs i Nørre Snede

Ved dekret af 29. juni har Skifteretten i Herning taget tidligere vognmand Jim Nørgaard Jensen, Nørhovedvej 14, Nørre Snede under konkursbehandling efter en begæring, der er modtaget den 19. juni.

Det er ikke første gang Jim Nørgaard er tilknyttet et selskab, som er endt med en konkurs eller opløsning.

I 2006 fik Jim Nørgaard gennemført en personlig gældssanering, hvor den usikrede gæld, der var stiftet før 9. marts 2006, blev nedsat til en dividende på 1,1912 procent – med tilbagebetaling over fem år.

Siden deltog Jim Nørgaard i et nyt vognmandskursus, hvorefter han med godkendelse fra det daværende Færdselsstyrelsen kunne indtage posten som både direktør og ansvarlig leder i selskabet JSJ Transport ApS, der samtidig skiftede navn til Jim Nørgaard ApS.

Selskabet Jim Nørgaard ApS, der ligesom det opløste selskab LC Specialtransport ApS, havde til huse på Nørhovedvej 14, Nørhoved, Nørre Snede, blev erklæret konkurs i efteråret 2009.

Kurator er advokat Johnny Henrik Madsen, Delacour Dania Advokatpartnerselskab, Lille Torv 6, 8000 Århus.

Konkurs i Herning

Under dekret af 4. juli har Skifteretten i Herning taget J.L. Transport A/S, Klostervej 16B, Ringkøbing under konkursbehandling efter en begæring, der er modtaget den 26. juni.

Selskabet har hjemsted i Ringkøbing-Skjern kommune og har drevet virksomhed fra ovennævnte adresse.

Kurator er advokat Paul Johansen, Advokatfirmaet Johansen & Bliddal ApS, Bredgade 20, Videbæk.

Selskab i Aulum ramt af konkurs

Ved dekret af 6. juli har Skifteretten i Herning taget ABC Bude- og Flytteforretning ApS under likvidation, Industrivej 8, Aulum, under konkursbehandling.

Selskabet har hjemsted i Herning kommune og har drevet virksomhed fra ovennævnte adresse.

Kurator er advokat Jens Erik Pedersen, Thorninger, Herningvej 1, st., Ringkøbing.

CPH konkurs

Sø- og Handelsrettens skifteret har ved dekret af 4. juli taget CPH Spedition & Logistics ApS, Strandvejen 38, Hellerup under konkursbehandling på grundlag af en begæring modtaget den 21. juni. Selskabet har også drevet virksomhed fra adressen Bredgade 69 B, København K.

Som kurator er udpeget advokat Peter Krarup, Amaliegade 10, København K.

Fordringerne skal prøves

I konkursboet Triton Handel & Transport ApS, Skudehavnsvej 40, København Ø indkaldes der til møde til prøvelse af fordringer på kurator, advokat Nete Webers kontor, beliggende St. Kongensgade 49, København K, torsdag den 26. juli kl. 10.

Kurators indstilling vedlagt anmeldelse med bilag ligger til eftersyn på kurators kontor 2 uger før mødet. Indstillingen ligger i samme tidsrum til eftersyn hos Sø- og Handelsrettens skifteret.

Skiftesamling i Westdijk

Ved konkursboet Westdijk Denmark A/S, Kærvej 10, Sommersted holdes der skiftesamling i Retten i Sønderborg, Skifteretten, mødelokale E, Stationsvej 10, Sønderborg, tirsdag den 7. juli kl. 09.45,

hvor boet forventes sluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.

Afsluttende skiftesamling i Pam

I konkursboet Pam Transport A/S, Vagtelvej 3, Espergærde holdes der afsluttende skiftesamling i Retten i Helsingør, Mødelokale 12, Prøvestensvej 50, Helsingør, onsdag den 1. august kl. 12, til behandling og eventuel stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning med en dividende på 1,11833 % til § 97 krav.

Sidste møbeltransport er udført

Hos konkursboet Fyns Møbeltransport A/S, Industrivej 1, Ringe holdes afsluttende skiftesamling i Retten i Svendborg, Mødelokale D, Østre Havnevej 16 B, Svendborg, torsdag den 16. august kl. 12., til behandling og eventuel stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning med en dividende på 7,345183% til § 95-krav.

Først konkurs derefter ophævelse af konkurs

Ved dekret af 9. juli har Skifteretten i Randers taget Jan Jensen Stevnhoved, Veggerslevvej 71, Grenaa under konkursbehandling efter begæring, der er modtaget den 25. maj.

Kurator er advokat Johnny Henrik Madsen, Delacour Dania Advokatpartnerselskab, Lille Torv 6, Århus C.

Den 20. juli har Skifteretten i Randers ophævet konkursdekret af 09.07.2012 vedrørende Jan Jensen Stevnhoved.

Afsluttende skiftesamling ved SOS Vejassistance

I konkursboet SOS Vejassistance ApS, Falkevej 15, Viborg holdes der afsluttende skiftesamling i Retten i Viborg, mødelokale B131 - skifteretten, Klostermarken 10, Viborg, fredag den 31. august kl. 9, til behandling og eventuel stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning med en dividende på 31,07281 % til § 97 krav.

Nyt bestyrelsesmedlem ved Andreas Andresen

Jørn Aage Hansen er den 21. juni trådt ud af bestyrelsen ved Andreas Andresen A/S, Thorsvej 19, Padborg og samme dag er direktør Morten Amtrup, Vilvordevej 52, Charlottenlund indtrådt i selskabets bestyrelse.

Lakeringsfirma får ny adresse

Selskabet Carsten Noer Storvognslakering A/S, Østermarksvej 9, Vamdrup har fået ny adresse: c/o merete noer, Østermarksvej 9, Vamdrup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078