23948sdkhjf

Stadig håb for kombineret fører- og kørekort

EUs transportministerråd er nu blevet enige om en fælles tilgang til revision af den digitale fartskriver – tachografen – der betyder en styrkelse af betjeningen og kontrollen af apparatet i fremtiden.

EUs transportministerråd er nu blevet enige om en fælles tilgang til revision af den digitale fartskriver – tachografen – der betyder en styrkelse af betjeningen og kontrollen af apparatet i fremtiden.



Men desværre indeholder den fælles holdning ikke det oprindelige forslag fra Kommissionen om at kombinere førerkort og kørekort ved hjælp af chip-teknologien, da flertallet af medlemslandene finder løsningen for dyr. Men der er stadig håb forude.

Ministrene og EU-Parlamentet er nemlig enige om at bede Kommissionen om at foretage en nærmere undersøgelse af de økonomiske og praktiske fordele og ulemper, før man eventuelt ændrer direktivet om kørekort og skaber mulighed for at forene førerkort og kørekort.

- Den samlede kompromistekst, der blev forelagt for Rådet i denne uge, indeholdt ikke længere nogen bestemmelse om integration af førerkort og kørekort, som oprindeligt foreslået af Kommissionen. Derimod er der indsat en ny bestemmelse om udstedelse af førerkort til førere uden sædvanlig bopæl i en medlemsstat eller en stat, der har tilsluttet sig AETR-overenskomsten, udtaler NLAs direktør Søren H. Larsen, der også henviser til, at EU-Parlamentet fra starten af støttede tanken om ét fælles kort.

I ministerrådet har der derimod været udtrykt skepsis for ideen, og den danske transportminister fik da også fra Folketingets Europaudvalg støtte til ikke at gå videre med tanken, da både regering og Folketinget fandt det for dyrt.

NLAs direktør ser trods de økonomiske betænkeligheder stadig en integration af kørekort og førerkort som en væsentlig faktor i begrænsningen af muligheden for omgåelse af reglerne.

Når Rådet på et tidspunkt har vedtaget sin officielle såkaldte ”fælles holdning” til forslaget, vil det blive sendt tilbage til EU-Parlamentet til endnu en omgang. Først herefter vides det, om man kan blive enige om nye regler for fartskriveren.

- Som det ligger nu, forventer jeg, at man kan blive enige i første halvdel af 2013, vurderer Søren H. Larsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078