23948sdkhjf

Fyn-Als-færgen i fare

Hvis indholdet ikke lever op til forventningerne, så kan selv den flotteste indpakning ikke få kunderne til at købe produktet.

Hvis indholdet ikke lever op til forventningerne, så kan selv den flotteste indpakning ikke få kunderne til at købe produktet.



Det har Trafikstyrelsen måtte sande i sagen om udbuddet på Fyn-Als-færgen. Derfor prøver de nu endnu gang at sælge driften af færgeoverfarten mellem Bøjden og Fynshav. Men de implicerede parter, Region Syddanmark og de to kommuner, Faaborg-Midtfyn og Sønderborg, er bekymrede for, at Trafikstyrelsen vil udbyde på præcis de samme vilkår, som kun en enkelt ville byde ind på i første omgang.

For hvis det sker, er der ifølge regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst (V), en overhængende fare for, at det vigtige bindeled mellem Fyn og Als står uden operatør, når den nuværende kontrakt udløber 1. maj 2013.

- Trafikstyrelsens egen analyse viser, at billetprisen ikke kan hæves yderligere. Så når kun et selskab kunne se en forretning i det første udbud, kan de nok heller ikke se det i anden omgang, hvis ikke betingelserne ændres. Derfor vil vi gerne opfordre Trafikstyrelsen til at gå udbuddet grundigt igennem og forholde sig kritisk til, hvorfor det ikke lykkedes at tiltrække nogen bud i første omgang, siger regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst (V).

Sammen med borgmestrene i Faaborg-Midtfyn og Sønderborg har han derfor skrevet et brev til transportminister Henrik Dam Kristensen (S) for at få denne til at tage udbuddet op med Trafikstyrelsen.

Trafikstyrelsens egen analyse viser også, at det ikke er muligt at skære i antallet af daglige afgange. Der kan altså ikke skrues på hverken billetpris eller frekvens, og derfor er eneste mulighed at hæve tilskuddet fra staten, hvis nogen skal byde ind på den fremtidige drift.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078