To nyansatte hos Pto-teknik
Hydraulikfirmaet Pto-teknik A/S i Korsør udvider sit forretningsområde – og det fører nu til to nyansættelser.
Hydraulikfirmaet Pto-teknik A/S i Korsør udvider sit forretningsområde – og det fører nu til to nyansættelser.
Firmaet har hidtil koncentreret sig om mobilhydraulik, men vil nu også ind på markedet for industrihydraulik.
I den forbindelse har man ansat Finn Vestergaard (t.h.) og Kai Hansen (t.v.).
Finn Vestergaard, der bor i Silkeborg, er ansat som salgsingeniør og produktudvikler. Han kommer fra en stilling som salgschef gennem otte år hos Fritz Schur.
Kai Hansen, der bor i Korsør, skal varetage lager og logistik samt salg og han har en bred erfaring fra stillinger hos Brdr. Dahl A/S, Superfos A/S og Agri Nordcold, hvor han har haft ledende stillinger.