Ny tørlastchef i rederiet Norden
Dampskibsselskabet Norden A/S har ansat Ejner Bonderup som leder af rederiets tørlast-division.
Ejner Bonderup, 46, kommer fra en tilsvarende stilling i J. Lauritzen A/S. Han har 24 års erfaring med posteringer i Japan, Australien og USA, samt naturligvis Danmark. Ejner Bonderup
skal også varetage posten som vicedirektør i direktionen i rederiet.
Bonderup er shipping-uddannet og har en grad i finansiel manangement fra Niels Brock Copenhagen Business College. Han har også gennemgået lederuddannelse hos IESE Business School og IMD.
Ejner Bonderup vil først tiltræde i sin nye stilling, når han har opfyldt sine forpligtelser i den nuværende stilling hos J. Laurtizen A/S.
Dampskibsselskabet Norden meddeler samtidig, at ledergruppen bliver forstærket med to nye medlemmer : Lars Bagge Christensen, er udpeget som vicedirektør med ansvar for rederiet tankskibs-aktiviteter, mens Martin Badsted er udpeget som vicediretør med ansvar for rederiets sekretariat.