23948sdkhjf

Ny flyrute Århus-Manchester

Det jyske regionale flyselskab Sun-Air of Scandinavia har fremgang i øjeblikket.

Det jyske regionale flyselskab Sun-Air of Scandinavia har fremgang i øjeblikket.



Selskabet har indenfor de seneste tre måneder overtaget fem udenrigsruter fra Cimber Sterling, henholdsvis fra BIllund til Bergen, München, Oslo og Stockholm samt fra Aalborg til Oslo.

Men den danske franchise-partner for British Airways har mod på mere. Den 27. august åbnes en onestop rute fra Aarhus til Manchester. Der flyves ti gange ugentligt via Gøteborg.

Det bliver således en samlet rejsetid på 3 timer fra den østjyske lufthavn inklusive mellemlandingen i Gøteborg´s Landvetter-lufthavnen.

Dermed udvides betjeningen også på ruten fra Aarhus til Gøteborg, hvor der i dag benyttes Dornier 328-jetfly på morgenafgangen og Jestream 31 på eftermiddagsafgangen. Fremover bliver dte jetfly på alle afgange, mens morgenflyet tidligerelægges fra kl. 07.45 til kl. 07.00.

Umiddelbart virker det ulogisk først at rejse østpå, når destinationen ligger i stik vestlig retning. Men det handler først og fremmest om, at Sun-Air ser en mulighed på ruten mellem Gøteborg og Manchester, der årligt havde 30.000 passagerer, da Cimber Sterlings søsterselskab City Airline/Skyways befløj ruten indtil dette selskabs konkurs i maj måned.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113