23948sdkhjf

Køge vokser som logistikcenter

Den tyskejede discountkæde Lidl vil bygge et kæmpelager med 200 arbejdspladser på en netop indkøbt grund ved Køge. Centrallageret skal forsyne eksisterende og kommende Lidl-butikker øst for Storebælt.

- Vi har i en lang periode været på udkig efter den rette placering for et lager på Sjælland, og placeringen er logistisk optimal. Samtidig er det kommende lager en nødvendighed for at fastholde væksten og vores ekspansionsplan om at åbne endnu flere butikker på Sjælland og specielt i Storkøbenhavn, siger Finn Tang, administrerende direktør for Lidl Danmark til Berlingske Business.

Den nykøbte grund er på knap 85.000 kvadratmeter eller næsten 12 fodboldbaner og ligger i Skandinavisk Transport Center vest for Køge. Her bliver en af naboerne Netto-kædens centrallager.

Placeringen er ikke tilfældig, for Køge - der har mistet mange industrivirksomheder - har satset meget på logistik og transport, blandt andet i kraft af beliggenheden tæt på flere motorveje.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047