23948sdkhjf

Historisk transport til det Kaspiske Hav

Blue Water Shipping har brudt nye rekorder med levering af det bredeste gods, som nogensinde er transporteret gennem Volga-Don-flodsystemet.

Blue Water Shipping har brudt nye rekorder med levering af det bredeste gods, som nogensinde er transporteret gennem Volga-Don-flodsystemet.



Med en fri bredde på blot et par centimeter, er Blue Water Shipping den første virksomhed i historien, som har transporteret gods med en bredde på 17,35 meter gennem Volga-Don-flodsystemet.

Den rekordbrede transport var en del af i alt fire flodpramme, som blev afskibet fra Mariupol mod destinationen i Astrakhan. Projektet i sin helhed omhandler transport af en Le Tourneau S116 (E) specialdesignet jack-up rig, opført af Lamprell på Hamriayh-facaliteterne i Sharjah (Forenede Arabiske Emirater).

På grund af det russiske flodsystems bredde-begrænsninger, var det nødvendigt, at skille riggen i mindre sektioner med henblik på transport. Når alle sektioner er ankommet til det Kaspiske Hav, vil riggen blive samlet af Lamprell i Astrakhan, Rusland, inden endelig overdragelse til ordregiveren.

I sin helhed, består transporten af tre heavy lift afskibninger med afsluttende transport på flodpramme til Astrakhan i det Kaspiske Hav. Det første heavy lift skib blev læsset med 34.000 m3 i Hamriayh i marts. Da skibet var læsset, begav det sig ud på en 14-dages rejse til Mariupol, hvor eksperter fra Blue Water Shippng stod klar til at udføre den krævende opgave med omlæsning af godset på fire flodpramme.

Omlæsningen blev gennemført af et team af lodser, stevedorer, skibsingeniører og projektspeditører fra Blue Water Shipping. Hele operationen gik væsentligt hurtigere end planlagt - delvist på grund af det gode forhold til havnemyndighederne og bystyret i Mariupol.

Efter mindre end 9 dage, var alt gods omlæsset, og det næste stadie af den store opgave kunne iværksættes: en rejse på 1240 km gennem det russiske flodsystem og dets 19 sluser.

- Slusestørrelsen afgør den maksimale størrelse på det gods, vi kan transportere gennem flodsystemet. Med dette projekt, var vi den første virksomhed nogensinde, som har transporteret gods med en bredde af 17,35 cm og kun ganske få centimeters afstand på hver side, når vi passerede en sluse, fortæller Kim Beier, Quality Coordinator hos Blue Water Shipping.

Erfaring tæller

Det erfarne projektteam fra Blue Water kunne efterfølgende berette, at hele transporten var forløbet uden problemer. Den næste transport forløb ligeledes problemfrit og er blevet leveret i Astrakhan.

Hele projektet består af 85.000 m3 gods på i alt 8205 tons.

Over de seneste 15 år, har Blue Water Shipping leveret transport- og logistikløsninger til det Kaspiske Hav – primært for olie- og gasindustrien. Blue Water Shipping er en af de første virksomheder i Vesteuropa, som har åbnet egne kontorer i området, og i dag har virksomheden to kontorer i det kaspiske område: Aktau i Kazakhstan og Baku i Azerbaijan.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063